Dagbog fra coronaland: - Jeg taler med søløverne

Ekstra Bladet følger hver dag en danskers hverdag under coronakrisen. I dag fortæller dyrepasser i Odense Zoo Sandie om ensomheden i den ellers travle zoo

Sandie Munck har arbejde i mere ned 20 år i Odense Zoo. Det er første gang, at der er så få gæster ligesom der søndag fandt en meget sjælden befrugtning sted. Foto: Privat
Sandie Munck har arbejde i mere ned 20 år i Odense Zoo. Det er første gang, at der er så få gæster ligesom der søndag fandt en meget sjælden befrugtning sted. Foto: Privat

Sandie Munck fra Odense er en af de mange danskere, som har et job, som kræver at hun møder op på arbejde. Hun er nemlig dyrepasser i Odense Zoo og bliver nødt til at passe dyrene.

- Jeg passer søløverne, pingvinerne og makaka-aberne. De fleste dyr har brug for deres faste passere, ellers bliver de stressede, fortæller dyrepasseren Sandie Munck til Ekstra Bladet.

Her fortæller hun om en noget usædvanlig dag på godt og ondt.

Morgen
Jeg stod op klokken 05 om morgenen for at være på arbejde klokken 05.45. Normalt skal jeg først være der 7.30, men vi har rykket rundt på vores vagter, så vi er der færrest mennesker ad gangen på grund af corona. Vi skal virkelig ikke blive syge, for der skal være nogen til at passe vores dyr. Og for at haven kan løbe rundt, så skal vi minimum være fem mand i løbet af dagen.

Normalt starter jeg min arbejdsdag med at tage mit navneskilt på. Men jeg stod med det i hånden, og valgte faktisk at lade det ligge, for der er jo ikke nogen mennekser. Overhoved. Der er jo ingen i haven, som ser mig, og det var en meget mærkelig følelse. Der er bælgravende mørkt og hverken kollegaer eller gæster.

Navneskiltet var ligegyldigt, da Sandie mødte ind. Der var ikke nogen gæster. Foto: Privat
Navneskiltet var ligegyldigt, da Sandie mødte ind. Der var ikke nogen gæster. Foto: Privat

Men dyrene skal jo passes, og det første jeg gør er at gøre foder klar til mine dyr. Så jeg gik i gang med at fodre søløverne.

Da jeg fodrede søløverne, gik det op for mig, at det var den første kontakt, jeg havde haft hele dagen. Så jeg sad jo der og snakkede med søløverne. De er nærmest de eneste, jeg har at snakke med hele dagen.

Søløverne er de først fyr, Sandie fodrer. De undrer sig over, hvor alle havens gæster er. De plejer nemlig at holde øje, fortæller Sandie. Foto: Privat
Søløverne er de først fyr, Sandie fodrer. De undrer sig over, hvor alle havens gæster er. De plejer nemlig at holde øje, fortæller Sandie. Foto: Privat

Middag
Lige inden min 'fyraften' klokken 14, var jeg inde hos pingvinerne endnu engang, hvor jeg så, at de havde lagt æg.

Odense Zoo har tre slags pingviner. De har æselpingvin, springpingvin og kongepingvin. På billedet ses en af deres kongepingviner. Foto: Privat
Odense Zoo har tre slags pingviner. De har æselpingvin, springpingvin og kongepingvin. På billedet ses en af deres kongepingviner. Foto: Privat

Det var dagens gode nyhed, for en af springpingvinerne havde lagt nogle æg, hvor det viser sig, at et af dem er befrugtet. Og det er virkelig et held, for vi har ikke kunnet lykkes med yngel hos dem før, så vi håber virkelig, at det kan blive til noget med det æg i denne triste tid.

Det befrugtede springpingvin-æg. Nu er der bare at krydse fingre for, at der kommer noget godt ud af ægget. Foto: Privat
Det befrugtede springpingvin-æg. Nu er der bare at krydse fingre for, at der kommer noget godt ud af ægget. Foto: Privat

Ligesom vi er i indendørskarantæne, så er pingvinerne det faktisk også, men det er fordi, at vi er ved at lave deres anlæg om. På onsdag er anlægget færdigt, og de skal flyttes tilbage igen. Det er noget, vi normalt er otte mand om, men nu må vi klare det alene. Det er noget af et problem.

Men jeg havde ikke regnet med at der ville blive lagt æg oven i alt det her kaos med pingvin-karantæne og coronakarantæne.

Det er virkelig et drømmejob at passe aberne, pingvinerne og søløverne, men jeg har opdaget, hvor meget mine kollegaer betyder for mig. Det er mærkeligt ikke at have kaffepause eller spare med dem.

Aberne er glade for Sandies opmærksomhed. Foto: Privat
Aberne er glade for Sandies opmærksomhed. Foto: Privat

På grund af de manglende gæster i haven, så er der meget mere fokus på dyrene, så jeg har brugt meget mere tid sammen med dem. Ved 12-tiden i dag sad jeg lidt længere inde hos aberne og observerede dem og gav dem nødder og kerner.

Også kantinen var helt tom. Som Sandie beskriver det, så er det en mærkelig følelse, at gå rundt alene og undvige sine kollegaer. Foto: Privat
Også kantinen var helt tom. Som Sandie beskriver det, så er det en mærkelig følelse, at gå rundt alene og undvige sine kollegaer. Foto: Privat

Aften
Men når jeg får fri fra mit drømmejob, så skal jeg hjem og hjælpe mine to piger på 10 og 13 år med lektier. De er jo ikke i skole. Så der tager jeg lærerhatten på. Det er hårdt, men det er også meget rart, for jeg går jo hele dagen uden nogen kontakt til andre mennesker, så jeg bliver jo glad for at komme hjem og tale med min familie.

Sandie og hendes mands to piger på 10 og 13 år laver lektier hjemmefra lige som så mange andre skoleelver skal. Foto: Privat
Sandie og hendes mands to piger på 10 og 13 år laver lektier hjemmefra lige som så mange andre skoleelver skal. Foto: Privat

Ligesom så mange andre, så spiller vi en masse spil om aftenen. Vi  har også set samtlige min søsters børn og far til fire-film, så jeg er ved at blive sinddsyg af det.

Både dyrene og personalet i parken ser frem til, at der kan komme gæster igen. Foto: Privat
Både dyrene og personalet i parken ser frem til, at der kan komme gæster igen. Foto: Privat

37 kommentarer
Vis kommentarer