Dagens coronatal: 144 personer indlagt

Sammenlignet med de forudgående to dage er det seneste døgns positivprocent lavere, viser SSI's coronatal

Det seneste døgn er der 1270 personer i Danmark, der har fået besked om, at de er testet positive for corona.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) fredag.

Antallet af nye smittetilfælde er det højeste i efteråret, hvor der den seneste tid har været stigende smitte.

Torben Mogensen, der formand for Lungeforeningen, mener, at det er et resultat af, at vejret har været dårligt.

- Det at vi befinder os mere indendørs, gør, at smitten har bedre vilkår end tidligere. Derfor skal vi altså til at passe mere på igen, siger han.

Fortsætter smitten med at stige med samme fart, så synes Torben Mogensen, at men bør overveje at genindføre coronapas på restauranter og i nattelivet igen.

De 1270 smittetilfælde er fundet i 79.781 PCR-prøver, som er de prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Det vil sige, at positivprocenten - eller andelen af positive prøver - er 1,59 for det seneste døgn. Det er lavere end de forudgående to dage, hvor antallet af smittede også har været over 1000.

På landets hospitaler er der nu 144 patienter indlagt med corona. Det er 12 flere sammenlignet med torsdag.

Torben Mogensen hæfter sig især ved, at der er sket 41 nye coronaindlæggelser siden i går, men at udskrivelser fra hospitalet har gjort, at det samlede antal af coronaindlæggelser blot er steget med 12.

- Tallene tyder på, at folk kommer hurtigt ud af hospitalet igen, og det er positivt.

Ud af de 144 indlagte patienter er 16 af dem på intensiv, og af dem 9 får hjælp af en respirator.

Der er ikke registreret nye coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal coronarelaterede dødsfald under epidemien fortsat 2696.

75 procent af befolkningen er i øjeblikket færdigvaccineret mod corona, men kigger man individuelt på de forskellige kommuner, så svinger vaccinetilslutningen meget.

Kommunerne på Vestegnen, herunder Brøndby, Ishøj og Albertslund, ligger blandt de kommuner, der har den laveste tilslutning. I Ishøj er knap 64 procent af borgerne færdigvaccineret.

Ærø, Læsø og Samsø ligger øverst. Her er mere end 80 procent færdigvaccineret.

FAKTA: Tre ud af fire danskere er færdigvaccineret

992 personer har det seneste døgn fået det første vaccinestik, mens 1126 har fået det andet af to og dermed regnes for færdigvaccinerede.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI) fredag.

Dermed er 75,0 procent af indbyggerne i Danmark - svarende til 4,4 millioner personer - færdigvaccinerede mod covid-19.

14.287 personer har det seneste døgn fået et tredje vaccinestik mod covid-19.

Læs her, hvordan det går med vaccinationen af de forskellige grupper:

* Første revaccination:

Udvalgte grupper tilbydes tredje stik. Det er blandt andre plejehjemsbeboere, borgere med særlig nedsat immunforsvar og borgere, der er 85 år eller derover.

Sundhedsstyrelsen har meddelt, at man også giver tredje stik til færdigvaccinerede over 65 år. Det kan ske, seks måneder og 14 dage efter at de har fået anden vaccination.

Samlet set har 207.779 borgere fået et tredje vaccinestik i forbindelse med revaccination. Det svarer til 3,5 procent af befolkningen.

* Gruppe 1-9:

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.564.111 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96,8 procent af målgruppen. 1.557.682 - svarende til 96,5 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år:

Påbegyndt: 265.369 personer (93,9 procent).

Færdigvaccinerede: 264.317 (93,5 procent).

* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 321.564 (92,5).

Færdigvaccinerede: 319.831 (92,0).

* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 309.043 (91,0).

Færdigvaccinerede: 306.783 (90,3).

* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 231.987 (87,3).

Færdigvaccinerede: 226.814 (85,9).

* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 301.063 (81,4).

Færdigvaccinerede: 298.055 (79,4).

* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 275.641 (76,2).

Færdigvaccinerede: 266.491 (73,7).

* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 258.507 (74,1).

Færdigvaccinerede: 254.560 (71,4).

* Gruppe 11: Borgere i alderen 12-15 år:

Påbegyndt: 274.130 (64,8).

Færdigvaccinerede: 263.908 (61,3).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut (SSI) opgør antallet af vaccinerede i forhold til befolkningen og ikke antallet af personer, der skal vaccineres.

Det gør SSI, fordi instituttet ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær