Dagens coronatal: 18.261 tilfælde

Antallet af indlagte med coronavirus har slet ikke fulgt stigningen i smittetilfælde denne vinter

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Få et overblik over udviklingen i smittetallene i Danmark her.
Følg Samfund

Der er det seneste døgn registreret 18.261 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af smittede er dermed lidt lavere end de foregående dage, hvor der har været 25.000-28.000 daglige tilfælde.

De seneste smittetilfælde er fundet via 194.677 PCR-test, hvilket giver en positivprocent - andel af smittede - på 9,4. Det er det laveste i januar.

Det kan være et tegn på, at der er mere ro på epidemien efter den store stigning i antal smittede efter jul og nytår. Det mener Viggo Andreasen, som er professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Det er stadig et meget højt tal, men antallet af smittede er holdt op med at stige. Derfor er det et tegn på, at vi har nogenlunde styr på epidemien. Det er i hvert fald det, vi skal håbe på, siger han.

Han bemærker, at det er meget positivt, hvis epidemien er nogenlunde stabil, samtidig med at skolerne er åbnet op igen.

- Det er meget beroligende, at børnene, som tidligere har båret meget smitte, ikke starter i skole, samtidig med at vi har en epidemi, som er i kraftig vækst, siger han.

Han pointerer dog, at det er muligt, at skolernes genåbning sætter gang i epidemien igen.

På landets sygehuse er antallet af indlagte med coronavirus det seneste døgn faldet med en til 755 patienter.

Den seneste måned er antallet af daglige smittetilfælde tre- firedoblet, i takt med at den mere smitsomme omikronvariant er blevet dominerende i Danmark.

Antallet af indlæggelser er i samme periode steget med 62 procent - altså slet ikke i samme omfang.

Da epidemien var på sit højeste sidste vinter, var der 964 indlagte med coronavirus.

Det hører med til historien, at ikke alle er indlagt på grund af covid-19.

SSI har anslået, at omkring hver fjerde coronasmittede patient i december var indlagt af andre årsager. Det ventes også at være billedet resten af vinteren.

Ifølge sundhedsvæsenet er de alligevel krævende at have indlagt, fordi de skal være isoleret, og læger og sygeplejersker skal bære værnemidler.

Der er det seneste døgn registreret ti nye coronarelaterede dødsfald. Dermed har Danmark rundet 3343 dødsfald siden marts 2020.

FAKTA: Sådan skal man læse de daglige coronatal

Der bliver dagligt offentliggjort en stribe tal på Statens Serum Instituts hjemmeside, der beskriver, hvordan udviklingen går med coronavirus i Danmark.

Her er en oversigt over, hvad tallene beskriver, og hvordan man kan bruge dem til at se på udviklingen i pandemien:

* Bekræftede tilfælde: Tallet dækker over det antal positive prøver, der er fundet i PCR-test det seneste døgn.

- Tallet kan bruges til at vurdere, om der er vækst på i epidemien - ved at se udviklingen over flere dage. Tallet skal sammenholdes med, hvor mange test der bliver udført.

* Positivprocent: Tallet viser, hvor stor en andel af PCR-prøverne der er positive - altså har påvist smitte - og en stigning kan indikere, at der er mere smitte i samfundet.

- Tallet er følsomt over for, hvor bredt man tester i befolkningen, og der er dermed usikkerhed ved ændringer i teststrategien.

For eksempel vil positivprocenten teoretisk set gå op, når man reserverer PCR-test til personer, der har taget en positiv kviktest, har symptomer eller er nære kontakter til smittede.

* Nyindlæggelser: Tallet viser, hvor mange nye patienter der er blevet indlagt med coronavirus på landets hospitaler sammenlignet med opgørelsen dagen før.

- Tallet er blandt de mest centrale tal, fordi det er en indikator på, om smitten er på vej over i den ældre og skrøbelige del af befolkningen, der har behov for indlæggelse.

* Indlæggelser: Tallet beskriver det totale antal indlæggelser med coronasmittede på de danske hospitaler.

- Tallet bruges til at se på, hvor belastet sundhedsvæsnet er af patienter med coronavirus. Man skal være opmærksom på, at omkring hver fjerde indlagte med coronasmitte denne vinter vurderes indlagt af andre årsager.

* Dødsfald: Tallet dækker personer, der er registreret døde det seneste døgn. Døde tæller med, hvis man er død op til en måned efter den positive coronaprøve.

- Der kan være flere ugers forsinkelse på indberetningerne af dødsfald, så det er ikke en god markør til at tage status på epidemien nu og her, men tallet kan fortælle noget om alvorligheden, og i hvor høj grad den ældre og skrøbelige del er blevet ramt.

* Incidens: Tallet opgør, hvor mange smittetilfælde der er per 100.000 indbyggere - det kan være på landsplan, regionalt, kommunalt eller helt ned på sogneniveau.

- Tallet kan bruges til at fortælle, hvor stor en del af befolkningen, der er generet af pandemien i øjeblikket - for eksempel i forhold til sygefravær.

Kilder: Statens Serum Institut (SSI), Sundhedsstyrelsen, RUC.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.