Dagens helt: Brandmand redder røgforgiftet koala

En heldig koala slap fra en alvorlig skovbrand ved Victoria, der ligger på Australiens Sydøst-kyst

Den røgforgiftede koala tager imod små godbidder, da den er begyndt at komme til sig selv igen. (Video: Victoria Police)

Brandmænd kæmper lige nu for at kontrollere en skovbrand i området Victoria, der ligger på Australiens sydøstkyst.

Ifølge flere medier har skovbranden indtil videre ødelagt 282 hjem, mens flere end 500 brandmænd arbejder på at få den slukkket.

Der er dog - på trods af de mange dårlige nyheder - også enkelte gode iblandt.

Midt i slukningsarbejdet fandt en brandmand således pludselig en bevidstløs koalabjørn, der lå i siden af vejen.

Dyret blev hurtigt bragt tilbage til stationen, hvorfra politiet i Victoria hentede og siden da passede det, indtil den behårede stakkel med hjælp fra vand og mad begyndte at få det bedre.

Det var var her, det truede pungdyr blev fundet. (Video: AP)

En video, langt op på det lokale politis Facebook-side, viser, hvordan en politikvinde forsigtigt giver den syge koala lidt vand.

Koalaen er efterfølgende blevet døbt Constable K. Bear (Politibetjent K. Bjørn)

Ingen mennesker er omkommet i branden, men politiet frygter fortsat for de mange dyr.

9 kommentarer
Vis kommentarer