Dagligvarekæmpe melder sig ud af discountkrigen

Dagrofa dropper discountmarkedet og vil i stedet satse på fynsk økogård

Med lukningen af Kiwi-kæden forlader Dagrofa den danske discountkrig. I stedet vil kædens satse på økologi. Foto: Stine Tidsvilde
Med lukningen af Kiwi-kæden forlader Dagrofa den danske discountkrig. I stedet vil kædens satse på økologi. Foto: Stine Tidsvilde

I slutningen af april meddelte Dagrofa, at samtlige 103 Kiwi-butikker i Danmark ville dreje nøglen om senest 1. august.

Og nu meddeler dagligvarekæmpen, at de er helt færdige med discount i Danmark.

- Vi melder os ud af discountmarkedet. Der har været meget skriveri om, at vi lukker ned, og det gør vi jo også, men nu satser vi i stedet på foodservice- og supermarkedsdelen. Og opkøbet er en del af den strategi, siger Dagrofa-direktør Per Thau til Berlingske.

Se også: Stor discountkæde lukker: Det sker der med maden

Opkøbet, han henviser til, er slagteriet Grambogård, som fremover skal være 'et af de store vækstben' i koncernen.

- Vi har manglet noget på dyrevelfærd og det økologiske, og Grambogård er kendt for netop at være stærke på de områder. Det er et kvalitetsstempel på kød, når det kommer derfra, mener Per Thau.

30 af de 103 Kiwi-butikker bliver lavet om til Meny, og en del af kødet fra fynske Grambogård vil havne i kædens kølediske. Størstedelen vil dog ende hos professionelle aftagere.

30 af Kiwi-forretningerne bliver til enten Meny eller Spar. Foto: Stine Tidsvilde Samfund - 1. maj. 2017 - kl. 10:49 Vild krig efter Kiwi-lukning: Netto og Rema 1000 har trukket sablerne

53 kommentarer
Vis kommentarer