Dagmar raser over testmetode: Både forkert og farlig

Dagmar Leng er rystet over den måde, som covid-19-testning foregår på i Region Sjælland, og metoden er i hendes øjne både usikker og direkte farlig for både personale og testpersoner

66-årige Dagmar Leng er dybt chokeret over den oplevelse, hun havde, da hun lørdag skulle testes for covid-19 i Slagelse. - Personalet bar hverken mundbind, gummihandsker eller andre værn, og vi skulle udføre testen på os selv, fortæller hun til Ekstra Bladet. Privatfoto.
66-årige Dagmar Leng er dybt chokeret over den oplevelse, hun havde, da hun lørdag skulle testes for covid-19 i Slagelse. - Personalet bar hverken mundbind, gummihandsker eller andre værn, og vi skulle udføre testen på os selv, fortæller hun til Ekstra Bladet. Privatfoto.

Efter at have været syge siden 1. april, lykkedes det endelig 66-årige Dagmar Leng og hendes 67-årige kæreste Erik at blive henvist til coronatest i Slagelse i går.

Men den oplevelse gjorde dem nærmest mere forvirrede og nervøse, end de foregående tre uger hjemme i sengen med covid-19-symptomer har gjort.

- De, vi oplevede under testningen, rystede os voldsomt. Det var meget utrygt, fordi det hele virkede så tilfældigt. Som om personalet ikke har fattet, hvad det er, de har med at gøre, siger Dagmar Leng.

Selv-testning
Dagmar og Erik ankom i går morges til en parkeringsplads uden for Slagelse Sygehus, hvor Region Sjælland har opslået telte, som nu udgør en fremskudt teststation.

- Vi blev mødt af to unge mennesker fra Beredskabsstyrelsen, da vi ankom. De havde ingen værnemidler på, sad på plastikstole og rejste sig først, da vi kaldte på dem. Efter at have sagt vores navne, udleverede de et test-kit til os hver.

- Først og fremmest blev vi overraskede over, at vi skulle teste os selv. Det aner vi jo ikke, hvordan man gør.

Ingen handsker, ingen sprit
- Dernæst kom jeg til at tænke på, at hverken de eller vi havde gummihandsker på, og vi havde i øvrigt ikke nået at spritte af. Og i og med, at de udleverede det fra hånd til hånd, så blev de to meters afstand i hvert fald heller ikke overholdt, forklarer Dagmar Leng på 66 år, som med milde coronasymptomer har været i selvvalgt isolation hjemme hos sin kæreste i hele april måned.

Med test-kittet i hånden gik hun og Erik ind i hvert deres lille, hvide telt, hvor en iPad med en instruktionsvideo til udførelse af testen var placeret.

- Jeg aner ikke, om der er sprittet af før mig. Jeg håber det. Men jeg tog gummihandsker fra en æske derinde, og aktiverede videoen på iPad'en.

- Jeg er på ingen måde tryg ved den måde, de udfører tests på i Region Sjælland. Det er jo ikke for sjov, vi kommer ned for at blive testet, men det virker som om, at personalet ikke forstår alvoren i det, lyder det fra Dagmar Leng, der har haft symptomer på covid-19 siden 1. april. Arkivfoto: Jonas Olufson.
- Jeg er på ingen måde tryg ved den måde, de udfører tests på i Region Sjælland. Det er jo ikke for sjov, vi kommer ned for at blive testet, men det virker som om, at personalet ikke forstår alvoren i det, lyder det fra Dagmar Leng, der har haft symptomer på covid-19 siden 1. april. Arkivfoto: Jonas Olufson.
 

Måtte hjælpe Erik
Dagmar fik taget sin test efter bedste evne og afleverede den til et tredje personalemedlem, som heller ikke har mundbind eller andet værn på - dog gummihandsker.

Men Erik var ikke i stand til at udføre testen selv, fordi podningen skal foregå dybt nede i svælget, så Dagmar måtte udføre testen på ham - men, som hun siger:

- Jeg aner ikke, om jeg gør det rigtigt. Hvis hans testresultat er 'negativ', så vil vi insistere på en ny test. Den måde, de gør det på, er alt, alt for usikker.

Farligt
Usikker både i forhold til resultat, men bestemt også i forhold til sikkerheden, mener Dagmar Leng, der både er bekymret på egne - men i særdeleshed på personalets vegne.

- Der er to sundhedsfaglige medarbejdere, som er døde i løbet af denne uge. De må da tage det alvorligt. Det er farligt for dem at håndtere det på denne måde.

Se også: Praktiserende læge død af coronavirus i Danmark

Se også: Afdød coronasmittet sygehusansat var 36 år

- Vi kommer jo ikke ned til test for sjov. Vi kommer, fordi vi har symptomer på covid-19, som vi kan smitte dem med. Og skulle det vise sig, at vi ikke var smittede, da vi kom, så føler jeg mig slet ikke overbevist om, at jeg ikke blev det, da jeg var der, sådan som det fungerer der, siger Dagmar, der til slut tilføjer:

- Jeg ved heller ikke, om de sprittede af efter mig. Det håber jeg virkelig.

Ringede til hotline
Kæresteparret var så chokerede over oplevelse, at Dagmar på vej hjem i bilen ringede til myndighedernes coronahotline for at gøre opmærksom på det.

- Jeg føler, at det er min borgerpligt at gøre opmærksom på sådan noget, fordi det var så grænseoverskridende.

- Men jeg blev endnu mere chokeret, da jeg talte med kvinden på hotlinen. Hun sagde ikke at hun syntes, at det lød mærkeligt. Hun lod mig tale, og hun roste mig for min opmærksomhed på sikkerheden, men hun sagde ikke noget om, at de ville tjekke op på det, eller noget andet, der kunne berolige mig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hospitalsbossen: Billedet stemmer - men de er måske henvist forkert

Det lyder helt rigtigt, når Dagmar Leng fortæller om sin oplevelse i coronatest-teltene i Slagelse lørdag morgen, siger lægelig vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, Henrik S. Jørgensen.

- Som jeg forstår det, så har de oplevet det, der er vores retningslinjer for selvpodninger i vores selvpodningstelte, lyder det.

'Som at gå på gaden'
Han forklarer, at der er forskel på de telte, der er sat op til screening - og selvpodning - og de telte, der er til patienter, hvor man mistænker smitte med covid-19.

- Dem, der er henvist til selvpodning, kan være sårbare grupper, som bliver henvist med henblik på screening, men hvor der ikke umiddelbart er mistanke om covid-19. Og i de telte bærer personalet ikke værn, for det svarer til at går almindeligt rundt ude i befolkningen - på gaden, i supermarkedet eller lignenede, og der anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at man har værnemidler på, siger vicedirektøren, der påpeger, at personalet i de andre telte - til covid-19-mistænkte - har fulde værnemidler på.

Mulig fejlvisitation
- Men Dagmar og hendes kæreste er jo syge. De har haft alle symptomer og har mistanke om, at de har covid-19. Er de henvist forkert?

- Det er svært at sige. Det kan jeg ikke vurdere, men det er ikke umuligt, at det er en fejlvisitation, siger Henrik S. Jørgensen.

- Men jeg er uanset hvad ked af, at de har følt, at der ikke var styr på det.

Værnepligtige
- Vi følger dog de retningslinjer, vi har nationalt og i regionen. Og de retningslinjer kender de værnepligtige, der står nede i teltene, godt.

- Men det indbefatter ikke værnemidler?

- Mundbind og handsker er ikke nogen sikker beskyttelse mod infektion. De nedsætter risikoen, det er klart - særligt, hvis det er den syge, der tager mundbind på.

Signalværdi
- Men nogle folk er utrygge i denne periode. Er det ikke et godt signal, at personalet f.eks. har handsker på?

- De beskytter jo kun den, der har dem på, og det kræver at de tages af og på korrekt og skiftes efter hver kontakt. Men jeg ved godt, at det sender et signal.

- Hvorfor er det værnepligtige, I har til at stå i teltene?

- Det er et spørgsmål om personaleressourcer, fortæller Henrik S. Jørgensen, der er lægelig vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.

- Hvis vi hører flere historier som denne, så skal vi selvfølgelig nok stramme op om informationen til borgere og de værnepligtige omkring det her. Taget i betragtning, at der er så mange igennem, så fungerer det faktisk meget godt, slutter vicedirektøren.

316 kommentarer
Vis kommentarer