Dagplejebarn genoplivet i drukne-drama: - Han begynder at kaste op og spytte vand ud

En kun halvandet år gammel dreng blev mandag formiddag fundet livløs i en havedam. En hurtig indsats fra to dagplejere betød, at den lille dreng blev genoplivet

Ditte Rolin foran havedammen, hvor den lille dreng blev reddet op fra. Normalt har børnene ikke adgang til området, der er spærret af. Foto: René Schütze
Ditte Rolin foran havedammen, hvor den lille dreng blev reddet op fra. Normalt har børnene ikke adgang til området, der er spærret af. Foto: René Schütze
Følg Samfund

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

En halvandet år gammel dreng blev mandag formiddag genoplivet, efter han var faldet i en havedam på Læsøgade i Frederikshavn.

Sammen med resten af sin dagpleje var den lille dreng på besøg hos Dittes dagpleje på Læsøgade som så mange gange før.

Børnene legede i haven, mens dagplejer Ditte Rolin sad ved rutsjebanen, og hendes kollega sad ved sandkassen.

- De legede i haven, som de plejer, når vi har besøg af andre kollegaer, da min kollega spørger mig, om drengene stadig står ved roserne, da han lige er set der, fortæller Ditte Rolin til Ekstra Bladet.

Livlig halvandetårig
Den lille dreng er en livlig størrelse og sammen med den anden dagplejer, begynder Ditte at kigge omkring efter ham.

- Da vi kommer op til huset, kan jeg se, at døren indtil huset er blevet åbnet, efter nogle af børnene har cyklet og leget ved gangarealet op til døren. Jeg spørger, om han kan finde på at kravle op ad trapperne i huset. Det får jeg at vide, at han godt kan, så jeg går op og kigger. Imens kigger min kollega i underetagen.

Mens Ditte Rolin kigger på 1. sal lyder et råb fra køkkenet.

- Min kollega finder ham så ude i havedammen, på den afspærrede terrasse. Jeg havde bagt boller og havde glemt at lukke døren ud til dammen fra køkkenet, fortæller Ditte.

Hun løber ud til den anden dagplejer, der allerede er hoppet i dammen.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Dramatisk genoplivning
Det samme gør Ditte, mens de får drengen op på land igen. Den lille dreng er livløs og grå i hovedet.

- Vi begynder at give ham førstehjælp. Han får hjertemassage og kunstigt åndedræt. Efter vi har begyndt førstehjælpen, begynder han at spytte vand ud og kaste op. Samtidig får vi ringet 112, der instruerer os i at fortsætte ind til redderne kommer. Imens vi arbejder på ham, begynder han at få farve i hovedet igen og tager enkelte indåndinger, siger Ditte Rolin, der er tydeligt mærket af episoden.

Da redderne kommer, overtager de arbejdet. Da de kører derfra er meldingen til Ditte og kollegaen, at han selv trækker vejret og pulsen og hjerterytmen er fin. Redderen informerer dagplejerne om, at deres indsats har været altafgørende.

De bliver afhørt af politiet og repræsentanter fra kommunen ankommer også til stedet.

Kommunen godkendte havedam
Kommunen har tidligere godkendt forholdene omkring havedammen, der ligger i et område af Ditte Rolins ejendom, hvor børnene ellers aldrig kommer eller har adgang til.

Også ved visitten i forlængelse af ulykken, lyder det fra kommunens udsendte, at forholdene omkring havedammen er i orden.

- Det er sort uheld, at han ender med at komme derud. Vi er så kede af det, siger Ditte Rolin.

Efterfølgende blev de øvrige børns forældre underrettet.

- De andre forældre har reageret rigtigt godt. De har fortalt mig, at de var glade for, det skete ved nogen, der vidste, hvordan der efterfølgende skulle reageres. Jeg har fået kram fra flere af dem. Det er rigtigt dejligt i den her tid, siger Ditte Rolin, der sammen med sin kollega har taget imod kommunens tilbud om krisehjælp i forlængelse af den voldsomme oplevelse.

Ditte Rolin er mandag aften blev oplyst om, at den halvandenårige dreng har det godt og er sluppet med skrækken.

Ekstra Bladet har mandag aften forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi i forlængelse af episoden. Men det har ikke været muligt at komme i kontakt med Nordjyllands Politi.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.