Dalai Lama om flygtningekrisen:- Der kommer for mange til Europa

Tibetanernes religiøse overhoved mener, flygtninge bør rejse hjem og hjælpe med at genopbygge deres respektive lande

Dalai Lama mener, der er ankommet for mange flygtninge til Europa. (Arkivfoto: Linda Johansen)
Dalai Lama mener, der er ankommet for mange flygtninge til Europa. (Arkivfoto: Linda Johansen)

Dalai Lama - tibetanernes religiøse overhoved - melder sig nu banen i forhold til debatten om flygtninge og migranter. Det sker i et interview med tyske Frankfurter Allgemeine.

Til den tyske avis fortæller han, at tilstrømningen til Europa har oversteget grænsen:

- Når man kigger ind i ansigtet på den enkelte flygtning - det gælder især kvinder og børn - så føler vi deres lidelser. Og det er ethvert menneskes ansvar at hjælpe de mennesker, som det går dårligere. På den anden side, så er der for mange. Europa - Tyskland for eksempel - kan ikke ikke blive et arabisk land. Tyskland er Tyskland, siger han og ler i interviewet med det tyske medie, der har opsøgt Dalai Lama i dennes asyl i det nordlige Indien.

- Der er kommet så mange, at det praktisk bliver ganske svært. Også moralsk set, så synes jeg, at disse flygtninge kun kun bør optages midlertidigt. Målet bør være, at de rejser hjem igen og hjælper med at genopbygge deres respektive lande, siger Dalai Lama i interviewet.

- I Europa er der en stigende Islamfjendtlig stemning. Hvordan vurderer de det, spørger avisens udsendte.

- Det handler om muslimske individer og små grupper, der i deres egne lande dræber hinanden. Shiiter, Sunni.

- Disse repræsenterer ikke den samlede Islam og alle muslimer. Kærligheden er kernebudskabet i alle religioner. Og det gælder også Islam. Onde mennesker findes også blandt buddhister, kristne, hinduer og jøder, siger Dalai Lama.

57 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere