Dan Jørgensen tordner mod salafist: Rejs dog væk!

Fødevareminister Dan Jørgensen går i offensiven mod salafisten Adnan Avdic efter TV2-interview her til aften

- Rejs dog væk! Så klar er Dan Jørgensens opfordring til muslimer, der ikke går ind for demokratiske spilleregler. (Foto: Jens Dresling)
- Rejs dog væk! Så klar er Dan Jørgensens opfordring til muslimer, der ikke går ind for demokratiske spilleregler. (Foto: Jens Dresling)

- Til dem, der siger sådan, er beskeden klar; rejs dog væk! Hvad holder jer, her hvis I hader demokratiet! Der kommer aldrig Sharia i Danmark. Det skal man acceptere som et grundpræmis, hvis man vil bo her.

Så klar er salutten fra fødevareminister Dan Jørgensen, der i en mail til Ekstra Bladet tordner mod den danske salafist Adnan Avdic, der her til aften var live igennem i et interview med TV2.

Her blev salafisten i et næsten ti minutter langt interview spurgt ind til hans syn på demokratiet og folketingsvalg.

- Det gavner ikke muslimerne at stemme. Tværtimod ser vi, at vores stemme er med til at krænke vores profet, sagde han i det højspændte interview, hvor han flere gange sagde 'i helvede med Grundloven'. 

- Du mener, grundloven er den højeste. Jeg mener, det er Allahs lov, der er den højeste, sagde Adnan Avdic blandt meget andet i interviewet på dagen for Grundlovens 166 års jubilæum.

Og det faldt i den grad fødevareministeren for brystet, der klart tager afstand til Adnan Avdics udtalelser. Han slår dog også fast, at den omstridte salafist blot er et broddent kar blandt velfungerende danske muslimer.

- Heldigvis er det et mindretal blandt danske muslimer, der siger sådan. Selvfølgelig har vi ytringsfrihed så de her typer kan jo sige hvad de vil. Men vi tager klart afstand fra det. Og mener det er forkasteligt at nogen forsøger at undergrave demokratiet på den måde, skriver Dan Jørgensen i en mail til Ekstra Bladet.

Fredag var talsmanden for den danske afdeling af jihad-gruppen Millatu Ibrahim, Abu Abdurrahman, mødt op foran moskeen på Dortheavej i København, hvor han opfordrede muslimer til ikke at stemme. Se interview med han her


Adnan Avdic har også krydset klinger med Venstres Inger Støjberg. Her i en debat fra 2013, hvor baggrunden var en kronik af Støjberg, hvor hun langede ud efter muslimer, der modarbejder danske værdier

309 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere