Danfoss gør køb til milliardbeløb

3,3 milliarder dollars må Danfoss betale for konkurrenten

Arkivfoto: Uffe Weng
Arkivfoto: Uffe Weng

Virksomheden Danfoss har indgået en aftale om at overtage Eatons hydraulikforretning. Det oplyser Danfoss i en pressemeddelelse.

Industrigiganten betaler 3,3 milliarder dollars, svarende til 22,25 milliarder danske kroner, for konkurrenten.

Nyheden om milliardhandlen sker kun én dag efter, at det kom frem, at de lukker en fabrik og nedlægger 335 stillinger.

Det er en fabrik i Kolding, der lukker, og de ansatte mister jobbet frem mod 2022. Produktionen fra den fabrik bliver flyttet til til Grodzisk i Polen.

Arkivfoto: Uffe Weng Samfund Danfoss lukker fabrik og nedlægger 335 stillinger

Også Danfoss' lokaliteter i Vejle og Viby lukkes. Aktiviteterne vil i stedet flytte til Silkeborg, Nordborg, til en ny lokalitet i Kolding og til Grodzisk i Polen.

Købet af Eatons hydraulikforretning er ifølge Danfoss er skridt imod at blive en verdens førende spillere på markedet for mobil- og industrihydraulik.

Opkøbet er det største i virksomhedens historie, lyder det.

Eaton leverer primært produkter inden for landbrug, industri og bygge- og anlægssektoren. Virksomheden havde i 2019 et salg på 2,2 milliarder dollar og 11.000 ansatte.

Danfoss havde til sammenligning et salg på 7 milliarder dollar i 2019 og cirka 28.000 ansatte.

Købet betyder, at Danfoss med et slag er blevet godt en tredjedel større.

146 kommentarer
Vis kommentarer