Daniel var på desperat job-jagt: Nu er han ansat

Nordjyden Daniel Jensen havde ikke haft et job i tre år - Så tog han affære, og nu er han ansat i en butik

Se, hvordan Daniel Jensen søgte job i starten af marts (Video: René Schütze)

På mandag starter Daniel Jensen et nyt kapitel i sit liv. Han er nemlig blevet antaget hos fotobutikken 'Click' i Sæby, og det markerer enden på en lang periode, hvor han stod uden job.

- Jeg er super glad, og jeg glæder mig bare til at begynde. Den skal bare have fuld skrald på mandag, så de kan se, at de ikke har lavet en fejl, da de ansatte mig, fortæller han.

Efter tre år som ledig valgte nordjyden at tage alternative metoder i brug. Han tog nemlig et skilt på maven og placerede sig på en vejstrækningen til og fra Frederikshavn.

- Jeg rigtig mange henvendelser, så man kan da sige, at det har virket.

Se hvordan Daniel bar sig ad med at skaffe jobbet i playeren øverst

Daniel har både kone og børn, og der var ikke lang tid til, at han ville ryge på kontanthjælp.

- Der ville gå to måneder, før det kom så vidt, og så var det blevet rigtig stramt med økonomien. Vi er allerede flyttet til noget billigere, men det kan ikke blive meget billigere, for så er der ikke plads til os alle.

Daniel Jensen fik ideen til at skilte med sin ledighed fra en god kammerat fra Randers, der havde gjort det samme.

Han spurgte pænt, inden han lånte tricket, og nu kan han blot glæde sig til mandag, hvor han igen er tilbage på arbejdsmarkedet efter tre års fravær.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere