Danmark delt i to: Her bliver det værst

Rent vejrmæssigt bliver det endnu en småkedelig dag for de fleste danskere

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Vejrguderne kommer til at trække en usynlig streg henover landet.

På den ene side bliver der tørt og solrigt. På den anden side kommer regnen til at sile ned hele dagen.

Det forklarer vagtchef hos DMI Klaus Larsen til Ekstra Bladet:

- Danmark er delt i to i dag. Nord for Limfjorden er der lige nu tørt og solrigt, mens resten af landet har skyer og regn. I løbet af dagen vil opklaringen brede sig længere mod syd, så det når Midtjylland, forklarer han og fortsætter:

- De kan nok også få glæde af solen i Nordsjælland og måske også i København sidst på eftermiddagen.

Ifølge vagtchefen er det dog ikke et festfyrværkeri af et vejr, der møder danskerne, der er på den 'rigtige' side af den usynlige grænse.

- Nej, det bliver 10-15 grader, og samtidig bliver det jo også blæsende. På den anden side af grænsen vil man få jævn, silende regn hele dagen, forklarer Klaus Larsen.

I løbet aftenen vil en ny omgang skyer komme ind over landet fra vest - skyer, der først vil slippe taget helt mandag formiddag.

Vagtchefen har i øvrigt heller ikke særlig opmuntrende nyt til danskere, der hungrer efter forsommer, lunere temperaturer og sol.

- Nej, det bliver fortsat koldt det meste af ugen. Vi skal helt hen til weekenden - måske først lørdag - før vi kan se, at varmen kommer op sydfra.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere