Danmark delt i to: To ugers regn på en dag

Vejrguderne er i et drilsk humør i dag. Halvdelen af landet kan se frem til vedvarende regn hele dagen, mens den anden går nogenlunde fri. De værste steder kan man forvente en halv måneds regn

Få weekendens vejrudsigt her.

Hvis man satser på at kunne nyde weekendens sidste dag i tørvejr, kan man godt tro om igen. I hvert fald hvis man befinder sig i den sydlige del af landet.

- Lige nu er der spredte byger rundt omkring, men de er heldigvis ikke så kraftige, fortæller Jesper Eriksen fra DMI.

- Sidst på formiddagen kommer der en mere vedvarende regn. Den gode nyhed er, at det er en stille regn, der kommer op over den sydlige del af landet, men den varer til gengæld lang tid.

I alt kan forvente mellem 20 og 30 millimeter regn nogle steder, hvilket svarer til godt en halv måneds regn på en enkelt dag. I løbet af en gennemsnitlig september falder der cirka 75 millimeter regn.

Regnen kan i det sydligste egne fortsætte helt til mandag morgen.

Norden går fri
Er man omvendt så heldig at befinde sig i den nordlige del af landet, kan man dog håbe på en eftermiddag primært i tørvejr.

- Danmark bliver opdelt i syd og nord. Regnen når nok ikke Storkøbenhavn før en 17-18 tiden, siger Jesper Eriksen.

Jyderne længst mod nord kan se frem til tørvejr hele dagen. I hvert fald når formiddagens byger er overstået. 

- Jo længere mod nord man er, jo længere tid går der, før den vedvarende regn kommer. Den kommer faktisk aldrig helt op til Nord- og Nordvestjylland, fortæller Jesper Eriksen og tilføjer:

- De får Danmarks bedste vejr i dag - hvis man gerne vil have tørvejr.

Mandag morgen bliver regnen erstat med kraftige vindstød, og hele landet kan derfor se frem til et rigtig efterårsvejr.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere