Danmark donerer kæmpe beløb

For at samle penge ind til finansieringen af en coronavaccine, har EU-Kommissionens formand i dag holdt konference - og EU-landene har doneret millionbeløb

Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, fik i dag EU-landenes ledere til at donere svimlende summer, som skal gå til udviklingen af en coronavaccine. Arkivfoto: Reuters.
Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, fik i dag EU-landenes ledere til at donere svimlende summer, som skal gå til udviklingen af en coronavaccine. Arkivfoto: Reuters.

Mandag er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vært for en global, online indsamlingskonference, som skal skaffe mindst 7,5 milliarder euro til udviklingen af en coronavaccine.

Frankrig, Tyskland, Spanien, Norge, Storbritannien, Canada, Japan, Saudi-Arabien og Italien er medarrangører af konferencen, hvor Mette Frederiksen er deltager via videolink.

Kan ikke alene
Her kunne den danske statsminister fortælle, at Danmark kommer til at donere 50 millioner euro - svarende til 373 millioner kroner - til formålet.

- Vi har brug for en forenet og strategisk tilgang til forskning. Ingen kan vinde denne kamp alene, så vi skal dele løsninger.

- Der er behov for at rette finansiering mod for eksempel vacciner for at bekæmpe Covid-19, siger Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Fra mandag eftermiddag er det muligt for alle lande, internationale organisationer, institutioner og virksomheder at donere penge.

Og selv om 373 danske millioner lyder af mange penge, så er graver andre lande endnu større summer frem til formålet.

Her er, hvad nogle lande donerer:

* Danmark: 50 millioner euro - 373 millioner kroner

* Norge: 189 millioner euro - 1,4 milliarder kroner

* Frankrig: 500 millioner euro - 3,7 milliarder kroner

* Tyskland: 525 millioner euro - 3,9 milliarder kroner

* Spanien: 125 millioner euro - 931 millioner kroner

* Italien: 71,5 millioner euro - 533 millioner kroner

* Storbritannien: 442 millioner euro - 3,3 millioner kroner

* Sydafrika: 1,2 millioner euro - 8,9 millioner kroner

* Saudi-Arabien: 457 millioner euro - 3,4 milliarder kroner

* Japan: 762 millioner euro - 5,7 milliarder kroner

* EU-Kommissionen: 1 milliard euro - 7,5 milliarder kroner

Kilder: EU-Kommissionen

43 kommentarer
Vis kommentarer