Danmark får kæmpe skov

Danmark får en ny stor skov, der bliver tre gange større end Sprogø

En nyt, stort og grønt område skal pryde Sydfyn tæt på Svendborg. Det sker med etableringen af en ny skov, der bliver tre gange større end Sprogø, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Helt konkret skal skoven fylde 540 hektar nordøst for Svendborg.

- Det her er et fantastisk projekt, der både giver Fyn meget mere statsskov og beskytter vores drikkevand. Fyn er et af de steder i Danmark, hvor vi har allermindst statsejet skov, og bynære skove som denne giver en masse spændende naturoplevelser og friluftsliv lige dér, hvor folk bor, siger miljøminister Lea Wermelin i pressemeddelelsen.

Naturstyrelsen vil plante træer i dele af den nye skov, mens andre områder af skoven bliver udlagt til naturlig tilgroning.

'Det vil sige, at dyre- og vindspredte frø fra træer og buske med tiden vil vokse op og danne skov af sig selv, samtidig med at urter, græsser og insekter vil tage skoven i brug', skriver ministeriet.

Borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), er glad for udsigten til en helt ny skov.

- Skoven bliver et aktiv for vores borgere og for fremtidige generationer. Vi kan se frem til et nyt stort rekreativt område tæt på byen, hvor vi kan nyde naturen, og hvor forskellige aktiviteter kan udfoldes. Skoven vil desuden øge biodiversiteten, da den skaber nye levesteder til dyr og planter, siger han.

Kommunen har tænkt sig at inddrage naboer og andre interesserede borgere i projektet, så folk kan komme med idéer og ønsker til skoven, før den etableres.

Fakta om Fyns nye skov

  • Skovrejsningen er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, det kommunalt ejede selskab Vand og Affald A/S og Svendborg Kommune.
  • Det er Naturstyrelsen, der kommer til at stå som ejer og skal drive skoven fremover.
  • Den nye skov bliver på ca. 540 hektar, hvis det i aftalens 20-årige periode lykkes at købe al landbrugsjord inden for projektet til skovrejsning.
  • Den samlede omkostning til køb af jord og anlæg af skoven ventes at blive omkring 120 mio. Kommunen skal betale 22 procent af omkostningen til jordkøb, Naturstyrelsen 28 procent og Vand og Affald A/S betaler for tinglysning af en servitut om forbud mod brug af gødskning og pesticider på jorderne, svarende til 50 procent af omkostningen til jordkøb. Naturstyrelsen finansierer omkostningerne til etablering af skoven.?
  • Forud for indgåelse af aftalen har der været afholdt møde med lodsejere i projektområdet og et borgermøde.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter