Det første tilfælde med en mere smitsom sydafrikansk coronavariant er registreret i Danmark.
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.
Den sydafrikanske variant er døbt B1351/501Y. De sydafrikanske myndigheder fortalte første gang om varianten 18. december.
- Det danske covid-19-tilfælde af B.1.351/501Y blev fundet på Sjælland og forbindes med en rejse til Dubai, skriver SSI.
Stor overvågning af varianter
- Vi har styrket overvågningen af virusvarianter, så vi nøje kan følge udviklingen i varianten B.1.1.7, som også har 501Y mutationen, men ikke 484K mutationen, siger SSI’s konstituerede faglige direktør Tyra Grove Krause i meddelelsen og fortsætter:
- Det betyder samtidig, at vi opdager flere andre varianter, som har international opmærksomhed som for eksempel B.1.351/501Y. Den har også vist sig at være mere smitsom lige som B.1.1.7.
B.1.1.7 er den muterede covid-19-virus, som blev opdaget første gang i England. Den vurderes at være 50-74 procent mere smitsom end de gængse varianter.
Tilfælde af mutationen B117 stiger til 256 i Danmark
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Vaccine vil fortsat virke
Ud over at den sydafrikanske variant er mere smitsom, vurderes den også måske at være mindre følsom over for vacciner.
Ifølge virolog Anders Fomsgaard fra SSI er der dog ikke noget, som tyder på, at vacciner ikke vil virke over for varianten.
- Selv om der nu er fundet varianter med mutationer med forventet nedsat følsomhed for antistoffer, betyder det ikke, at vaccinerne ikke vil virke, men de nye varianter overvåges tæt, siger Anders Fomsgaard i pressemeddelelsen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.