Annonce:
Annonce:

Danmark køber ny type vaccine

Danmark har bestilt 280.000 doser af en ny type vaccine mod covid-19

Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Selvom vaccinationsindsatsen er i fuld gang med vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, har Danmark tilsluttet sig en forhåndsaftale, som EU-Kommissionen har indgået med virksomheden Novavax.

Danmark har dermed sikret sig 280.000 doser af firmaets bud på en coronavaccine til en samlet pris på cirka 37 millioner kroner.

Det oplyser Sundhedsministeriet.

Så langt er vi nået med covid-19-vaccinationerne

Så langt er vi med coronavaccinerne.

EU-Kommissionen har bestilt i alt 20 millioner doser, og deraf har Danmark altså takket ja til sin andel på 1,3 pct.

Vaccinen er endnu ikke godkendt i EU, men det er blandt de vacciner, som det europæiske lægemiddelagentur (EMA) kigger på.

Annonce:

- Selv om det nu går rigtig godt med vaccineudrulningen i Danmark, er det vigtigt, at vi fortsat følger udviklingen af nye vacciner tæt. Corona er stadig i vores samfund, og der kan på sigt blive behov for at inddrage andre vaccine-teknologier end dem, Pfizer og Moderna er baseret på, lyder det i en pressemeddelelse fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Har vist høj effektivitet
Ifølge sundhedsministeriet er vaccinen fra Novavax en proteinbaseret vaccine, der indeholder små partikler, som er fremstillet af en version af spike-proteinet, der findes på overfladen af coronavirussen, dyrket i et laboratorium.

Vaccinen vil - i lighed med andre vacciner - derfor få immunforsvaret til at producere antistoffer og T-celler mod spikeproteinet, og immunforsvaret vil derfor genkende den, hvis den vaccinerede person kommer i kontakt med covid-19.

Et studie viste i januar, at Novavax havde en effektivitet på omkring 90 procent over for den oprindelige covid-19-variant. Virksomheden har for nylig oplyst, at et skud af vaccinen et halvt år efter den første vaccination kan øge kroppens antistoffer mod Delta-varianten seks gange.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: