Vaccinationsprogrammet for danskerne kommer ikke til at gå helt planmæssigt.
I denne uge kan BioNTech-Pfizer nemlig ikke levere det antal doser, de ellers havde lovet.
Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Vaccinationen af danskerne går ellers strygende. Lige nu har vi i Danmark vaccineret flere end i noget andet EU-land. Hovedparten af landets plejehjemsbeboere er for eksempel allerede blevet vaccineret.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kan levere halvt så mange doser
Tirsdag har BioNTech-Pfizer meddelt Sundhedsstyrelsen, at de i denne uge kun kan levere halvt så mange doser end først lovet. De næstkommende uger vil fordelingen ligeledes være ujævn, hvilket også resulterer i et formindsket antal leverede vacciner end først antaget.
'Vi er virkelig kede af at blive bragt i denne situation. Det sker på et meget afgørende tidspunkt, hvor vi både står over for at skulle tage fat på nye målgrupper, særligt de allerældste, og hvor vi samtidig skal til at tilbyde borgerne det andet stik, som vi har lovet', siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Den nye udmelding fra Sundhedsstyrelsen kommer også til at få konsekvenser for, hvordan vaccinationerne kommer til at blive prioriteret.
Flere personalegrupper vil blandt andet ikke blive inviteret til deres første stik.
'Vi holder fast i den prioriteringsrækkefølge, vi allerede har fastlagt. Vi prioriterer derfor at tilbyde andet stik til de borgere på plejehjemmene, som blev vaccineret i uge 52 og 53. Derudover er der nogle borgere, som allerede har bestilt vaccinationstid i næste uge, som så vidt muligt også vil blive vaccineret. Vi vurderer herudover i starten af næste uge, om der vil være overskydende doser til andre målgrupper,' fortæller Søren Brostrøm i Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.