Danmark sender millionbeløb til virusbekæmpelse

Pengene går til WHO's krisefond til beredskab mod udbruddet af coronavirus

Video/redigering: UW Medicin, Reuters/Kristian Hansen

Danmark bidrager med otte millioner kroner indsats mod coronavirus.

Pengene går til WHO's krisefond, der støtter indsatser ved smitsomme sygdomsfrembrud og akutte sundhedskriser.

Det meddeler Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

'Det internationale samfund har et fælles ansvar for at agere sammen – til støtte for Kina og for at sikre forebyggelse i lande med svage og sårbare sundhedssystemer,' siger minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) i pressemeddelelsen.

Coronavirussen, også kaldet COVID-19, har indtil videre smittet mindst 75.000 mennesker, og den her kostet mere end 2000 personer livet.

'Den aktuelle situation med COVID-19 har for alvor vist, hvor vigtigt det er, at WHO er i stand til sætte hurtigt ind, når vi oplever sygdomsudbrud. Og jo mere effektiv den globale indsats er, jo bedre beskyttet er vi også i Danmark,' udtaler sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

WHO koordinerer det globale beredskab mod det igangværende udbrud.

WHO vurderer stadig, at risikoen for spredning i Kina er 'meget høj', og at risikoen for regional og global spredning er 'høj', fremgår det i pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet.

Under det seneste ebolaudbrud i Afrika i 2018 sendte Danmark 20 millioner kroner afsted til WHO's krisefond.

164 kommentarer
Vis kommentarer