Danmark slipper ikke for Trump-babyen

Donald Trump har udskudt sit danske besøg, men danskerne får stadig besøg af en oppustelig udgave af den amerikanske præsident

Babyen kom op under Trumps første statsbesøg i England. Sådan her så det ud, da den kom op

Om mindre end to uger kan danskerne se frem til at få besøg af en stor, orange baby fyldt med varm luft. For mens den amerikanske præsident, Donald Trump, har aflyst sit besøg, så får danskerne stadig besøg af den berygtede seks meter høje 'Trump Baby'-ballon.

- Ballonen karikerer Trumps barnagtige adfærd, og efter alt det her med Grønland så er der kun endnu mere grund til at puste den op, siger Morten Skovgaard, der står bag Facebook-begivenheden 'Trump Baby Denmark'.

Det er en ballon magen til denne, som skal op i luften i København 2. september. Foto: Ritzau/Scanpix
Det er en ballon magen til denne, som skal op i luften i København 2. september. Foto: Ritzau/Scanpix

Næsten 9000 mennesker har vist interesse for begivenheden på Facebook, hvor arrangørerne har sørget for at få den højt flyvende udgave af den amerikanske præsident til Danmark. Den skulle have mødt Donald Trump under statsbesøget, men vil nu i stedet blive brugt til en stor happening i København 2. september.

- Det er en happening for alle dem, der synes, Trump er vanvittig, og han overhovedet ikke hører til her, siger Morten Skovgaard.

Efter præsidentens aflysning af statsbesøget så kunne det virke som spildt arbejde for arrangør Morten Skovgaard, men det er ikke tilfældet.

- Det er jo ikke vores hovedperson, der ikke kommer. Han er her allerede. Han venter bare på at blive pustet op, siger Morten Skovgaard

Den store babyballon blev første gang brugt, da Trump besøgte London i juli 2018. Den har siden fulgt Trump på flere statsbesøg og kommer nu også til København, selvom der er ikke bliver et statsbesøg.

Trump hader den
Den amerikanske præsident er ikke videre begejstret for den store ballon. En følelse, han ikke lagde skjul på, da han sidste år var i London.

- Når de sender luftskibe op for at få mig til at føle mig uvelkommen, er der vel ikke nogen grund til, at jeg kommer til London, sagde han dengang til The Sun fra Air Force One.

- Jeg plejede at elske London som by. Jeg har ikke været der i lang tid. Men når de får dig til at føle dig uvelkommen, hvorfor skulle jeg så blive der.

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere