Danmark tæt på varmerekord

Onsdagen ventes at byde på tocifrede temperaturer, og en varmerekord kan derfor blive en realitet

Få hele vejrudsigten for den indeværende uge her.

Regn, blæst - og en mulig varmerekord. Det bliver med andre ord:

- en blandet landhandel.

Sådan siger vagthavende ved DMI Thyge Rasmussen om ugens vejr, der byder på en cocktail af regn og bemærkelsesværdigt lune temperaturer.

Efter en våd formiddag i store dele af landet vil det i eftermiddag klare op, og man kan sågar være heldig at få lidt kig til solen. Det er dog om at nyde det korte ophold i regnen, for allerede natten til onsdag bliver det vådt igen.

Se også: Advarsel mod kraftig vind

Med regnen følger blæst, og bor man ved den jyske vestkyst, kan vejret i morgen gå hen og blive en smule voldsomt.

- Vindstødene ude i Nordsøen kan nå helt op til stormstyrke, og det sender altså nogle forhøjede vandstande ind mod den jyske vestkyst, fortæller meteorologen.

Mulig varmerekord i sigte
De første to uger af det nye år har været ualmindeligt lune, og det betyder, at der allerede onsdag er mulighed for, at vi sætter en ny varmerekord.

- Det bliver stadigvæk meget mildt. Om dagen ligger vi på en seks til otte grader, og temperaturen topper nok på onsdag, hvor vi i de sydøstlige egne kan komme op over ti grader, forklarer Thyge Rasmussen.

Varmerekorden for januar er 12,4 grader. DMI forventer på nuværende tidspunkt ikke, at vi slår rekorden, men tror, at vi kommer tæt på.

Opklaring mod slutningen af ugen
Hver anden dags-vejret med skiftende regn og opklaring fortsætter frem mod weekenden, men der ligner det til gengæld, at vi for en stund kan pakke gummistøvler og paraplyer væk.

- Torsdagen bliver en rigtig fin dag. Efter onsdagens regn så bliver det altså opklaring torsdag med solskin og aftagende vind.

- Så får vi godt nok et regnvejr igen på fredag,  men det ligner det sidste i denne omgang. Når vi når frem til weekenden er vejret nemlig blevet pænere igen, lyder det fra Thyge Rasmussen.

Træer indhyllet i fammer i Adaminaby i New South Wales, Austra. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix Samfund - 13. jan. 2020 - kl. 11:15 Nu kommer der regn til brandhærget Australien

124 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere