Zarmana Waziri har aggressiv demens og har haft flere blodpropper i hjernen. Hun har gangbesvær og forhøjet blodtryk, og hun er så syg, at hun ikke kan tage vare på sig selv. Alligevel ville Danmark udvise hende til Afghanistan.

Historien om den afghanske kvinde har den sidste måned spredt sig fra Danmark til England og USA, og siden er der sket ændringer i sagen.

Zarmana har fået svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at hun må blive, så længe de behandler hendes sag om humanitær opholdstilladelse.

- Det er utroligt, at vi først får svar fra ministeriet, efter vi taler med store medier. Ind til da, stod min mor med en udvisning hængende over hovedet, siger datteret Marzia Waziri til Ekstra Bladet.

Vil dø i Afghanistan
Den 70-årige afghaner kan ikke tage vare på sig selv. Hun ved ikke, hvad der foregår omkring hende, og hun kan ikke selv gå på toilettet. Hver dag passer datteren, Marzia Waziri på hende, imens hun også driver en lokal købmand i Århus og holder øje med sine egne børn.

I fem år har den demente mor forsøgt at få asyl, men er blevet afvist hver gang. Tre gange er Zarmana blevet bedt om at forlade landet, men har hver gang brudt loven og er blevet væk fra udvisningen. Igen er moren blevet beordret ud af landet og denne gang skulle hun møde op i Sandholmlejren den 18. april.

- Sender de min mor til Afghanistan, vil hun dø. Hun har ingen venner eller familie tilbage, og hun vil være helt alene, siger Marzia.

Hun har selv boet i Danmark i 25 år, hendes bror har fået statsborgerskab her, og resten af familien bor i Tyskland.

Det handler om menneskerettigheder
Fordi Danmark ikke har ville give moren asyl, har Marzia prøvet at finde andre veje, for at få sin syge mor til at blive i landet. På grund af sygdommen og det manglende tilhørsforhold til Afghanistan, kunne moren måske få humanitær opholdstilladelse, som hun søgte om i november sidste år.

Men ind til for to uger siden, svarede ministeriet ikke. Så Zarmana stod stadig til en udvisning den 18. april.

- Jeg måtte gøre noget. Myndighederne lyttede ikke på mig og svarede mig ikke. Så jeg tog kontakt til medierne, siger Marzia.

Det gav hurtigt pote, og på få dage havde historien spredt sig til udlandet. Her blev der stillet spørgsmålstegn til de humanitære forhold og menneskerettighederne i Danmark.

- New York Times ringede til mig. De mente, historien handlede om menneskerettigheder, og de ville gerne skrive om det. De sendte en fotograf hjem til os, og journalisten interviewede mig over telefonen, siger Marzia.

En ny chance
Politiken og Berlingske startede med at fortælle Zarmanas historie, og siden skrev New York Times og Independent  om hende. BBC forsøgte også at lave historien, men der sagde Marzia stop. Hun ønskede egentlig ikke at komme i medierne til at starte med, men efter fem års kamp om asyl og opholdstilladelse, så hun ingen anden udvej.

De første historier kom ud den 12. april, få dage før moren skulle ud. Og pludselig kom svaret også fra ministeriet.

- De skrev, at min mor måtte blive i landet, imens de behandlede hendes sag om humanitær opholdstilladelse, siger Marzia, som har vist Ekstra Bladet mailen. 

Moren brød loven
Selvom ministeriet svarede i sidste øjeblik og Zarmana stadig er i Danmark i dag, kan hun kun takke sig selv for det.

Tilladelsen om at blive i landet kom nemlig først den 20. april, så den eneste grund til, at Zarmana stadig er her, er fordi hun igen brød loven og blev væk fra Sandholm,

- Det er fuldstændig absurd, at ministeriet ikke svarer noget før. Zarmana skulle jo anholdes og udvises den dag, siger familiens rådgiver Leif Randeris fra den frivillige organisation, Indvandrerådgivningen i Århus.

Han har hjulpet familien med at ansøge om opholdstilladelsen, som de sendte af sted i november sidste år. Siden har han presset på for at få et svar fra ministeriet, som endeligt lykkes for to uger siden.

- Jeg er glad for, at hun må blive for nu. Men jeg er frustreret over, at vi først får et svar fra myndighederne, når medierne har været på banen. Jeg føler ikke vi som borger bliver taget alvorligt, siger hun.

Nu venter familien bare på ministeriets afgørelse, om moren må blive i Danmark i fremtiden.

Ekstra Bladet har været i kontakt med  Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende Zarmanas sag. Overfor Ekstra Bladet vil ministeriet ikke tale om privatsager, men de fortæller at deres sagsbehandlinger godt kan tage flere måneder.

Ligeledes har Ekstra Bladet været i kontakt med Rigspolitiet, som skulle stå for udvisningen.

De svarer generelt på, at de forud for en udsendelse i kontakt med Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet for at sikre, der ikke er hindringer for at gennemføre udsendelsen.

- Det kunne eksempelvis være en verserende ansøgning om  humanitær opholdstilladelse, hvor udlændingemyndighederne har udsat udrejsefristen, skriver de i et svar til Ekstra Bladet.