Danmarkhistoriens største gevinst! 315 mio. kr

Gambler i Helsingør vinder historiens største gevinst

Kender du den heldige vinder? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Den største gevinst i danmarkshistorien er fredag aften vundet af en Eurojackpot-spiller i Helsingør. Der er tale om en gevinst på over 315 millioner kroner.

Fredag aften satte en dansker en gigantisk rekord, da en spiller fra Helsingør-området vandt 315.009.958 kroner i Eurojackpotten.

Den heldige vinder købte sin kupon i Kvickly i Prøvestencentret i Helsingør, oplyser Danske Spil på sin hjemmeside.

De 315 millioner kroner er mere end 180 millioner kroner mere end den forrige Danmarksrekord, der lød på 135 millioner, der blev udløst i oktober 2012.

For at vinde 1. præmiepuljen i Eurojackpot skal spilleren have fem vindertal og to stjernetal på række på sin spilkupon. Det har aftenens danske vinder som den eneste blandt de mange europæere, der har spillet med.

Dermed løber han med hele 1. præmiepuljen, som har vokset sig større og større siden 26. december 2014.

Hos Danske spil glæder man sig over at kunne udbetale den fælleseuropiske gevinst til en dansker:

- Vi sender nogle folk over i Kvickly med alt det vindermateriale, vi har, for at gøre folk opmærksomme på, at gevinsten er vundet der, siger kommunikationsmedarbejder Karen Minke fra Danske Spil.

Hun fortæller, at mange vindere ikke er helt trygge ved at begive sig ned i den lokale kiosk eller supermarked med deres værdifulde kupon.

- Man skal bare holde rigtig godt fast i sådan en kupon. Hvis man er mere tilpas med det, kan man tage ud til vores kontor i Brøndby, siger Karen Minke.

Her stiller Danske Spil rådgivere til rådighed, så pengene kan blive forvaltet hensigtsmæssigt.

- Det tager langt de fleste imod, siger Karen Minke, der håber på, at fredagens rekordvinder har lyst til at stå frem og fortælle sin historie om pludselig rigdom.

Eurojackpot er et samarbejde mellem 14 europæiske lande, som skal gøre europæiske lotto-spillere til multimillionærer.

Finland, Slovenien, Holland, Tyskland, Norge og Danmark er nogle af de lande, som bidrager til de gigantiske puljer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.