Danmarks første motorvej var til grin

Danmarks første motorvej åbnede for ramperne for godt 60 år siden. En uge senere var den blevet sønderbombet på lederplads i Ekstra Bladet

På forsiden af Ekstra Bladet 23. januar 1956 kunne man læse om den langsommelige åbning af Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen. Men som det kan ses på de øvrige udklippede overskrifter fra de følgende dage, blev det meget værre. Foto: Udklip fra Ekstra Bladet og Polfoto
På forsiden af Ekstra Bladet 23. januar 1956 kunne man læse om den langsommelige åbning af Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen. Men som det kan ses på de øvrige udklippede overskrifter fra de følgende dage, blev det meget værre. Foto: Udklip fra Ekstra Bladet og Polfoto

Danmark havde ikke været en motorvejsnation i meget mere end et par timer, før de første spydige kommentarer faldt i Ekstra Bladet: Langsommelig, ikke så fin som Korsør-motorvejen. Og efter blot en uge var retorikken skruet op på orkanstyrke: Tragikomisk, en farce, til grin.

Jo, hvedebrødsdagene endte så sandelig brat for de 11,3 kilometer nyanlagte asfalt fra Jægersborg til Brådebæk, som blev indviet 23. januar 1956 og udgjorde Danmarks første stykke motorvej.

Danskerne elskede biler
1955 var ellers sluttet i femte gear for det bilelskende danske folk. I Ekstra Bladet kunne man læse, at vognparken havde rundet 400.000 køretøjer og nu bestod af 220.000 personbiler, 100.000 last- og varevogne, 2500 busser og 106.000 motorcykler. En stigning på 12 procent på et år og hver tiende dansker var motoriseret ved indgangen til 1956. Det tvang flere motorkontorer i hovedstadsområdet til for første gang at tage sekscifrede nummerplader i brug for at undgå genbrug.

Boblen storsolgte
Danskernes - ja vel nærmest hele verdens - foretrukne bil i 1955 var Folkevognen. Det samlede salg rundede 1.000.000 på verdensplan, og der blev indregistreret 5408 nye modeller det år i Danmark. Den var udstyret med en motor på 1200 kubik og 30 hk, strøg fra 0-100 på 28 sekunder, havde en topfart på 115 km/t og kostede 15.000 kroner.

Faktisk var Boblen så populær, at den havde fået sin helt egen spillefilm, der blev vist ved særforestillinger i flere biografer. ‘En bil kommer til verden’ tog seerne med ned til fabrikken i Wolfsburg og gav et ‘interessant nærbillede af maskinernes triumf og industriel stordrift’. Filmen var i strålende farver’ og billetterne kostede kun en krone. ‘Det er en  film, der er den time værd, som De ofrer på den’, lovede avisannoncerne.

Annonce for Boblen i Ekstra Bladet 13. januar 1956.
Annonce for Boblen i Ekstra Bladet 13. januar 1956.

Og staten skovlede selvfølgelig penge ind: Over 700 millioner kroner i motorafgifter i 1955, hvilket svarede til 42 procent af de 1,55 milliarder kroner, der i alt blev kradset ind i personlige skatter.

Motorhotellets ankomst
Med de mange biler var de første moteller (motorhoteller) også begyndt at skyde op langs hovedvejene. Det var et sted, hvor familien på køretur kunne overnatte og parkere lige ved døren, og konceptet var allerede vidt udbredt i USA.

- Syv-otte hoteller hævder at være moteller, men efter min mening er motellet her ved Roskilde det eneste, der praktiserer moteltankens hovedprincipper: Ingen hotelkarl og ingen drikkepenge, men overdækket garageplads, lød det fra forpagter af BP Motellet Boris Borchersen i starten af 1956.

Motellet var blevet indviet 3. juni 1955 på den nye omfartsvej A1 ved Roskilde og regnes i dag for at være det første danske motel.

- For vort vedkommende går det over al forventning. Vi har overnatninger hver eneste nat og er efterhånden blevet et søgt spisested, tør jeg sige. Vi har efterhånden fået 180 stamgæster med Ebbe Rode og prins Jacques i spidsen, og driften af et motel med to afdelinger - en for langturschauffører og en for mere private bilister har vist sig at være lettere end beregnet. Den imponerer ikke mindst udenlandske motelfolk, der har været på besøg her, og jeg fortryder ikke, at jeg sprang over i denne nye form for hoteldrift, sagde Boris Borchersen til Ekstra Bladet 14. februar 1956.

Man kører aldrig forbi … Når man kører forbi … BP Motellet, Roskilde

- Slogan anmeldt til Patent- og Varemærkevæsenet i København 10. februar 1961 klokken 11.51

Danmarks første motel, BP Motellet ved Roskilde, blev indviet 3. juni 1955. Foto: Ekstra Bladet 28. maj 1955
Danmarks første motel, BP Motellet ved Roskilde, blev indviet 3. juni 1955. Foto: Ekstra Bladet 28. maj 1955
 

Kun ét problem
Der var vel ret beset kun et enkelt problem ved indgangen til 1956: Danskerne havde stadig svært ved at køre ordentligt, selv om statistikkerne trods alt viste, at det gik den rigtige vej.

Eksempelvis faldt antallet af dræbte i trafikken fra 636 i 1954 til 540 i 1955 (heraf 73 børn - et fald på 20 procent).

Et fald, som lederen af færdselspolitiet, politikommissær P. Meldgaard-Larsen, betegnede som tilfredsstillende, og han var ubeskeden nok til at give sin egen afdeling en stor del af æren.

- Mens vi tidligere kun havde fem-seks patruljer i sving, udvidedes styrken i fjor til 27 to-mandspatruljer fra 1. marts og 42 patruljer i højsæsonen, og jeg vil tro, at antallet af rapporter, som de foregående år lå på cirka 3000, steg til cirka 24.000 i 1955, lød det jublende fra politikommissæren til Ekstra Bladet 7. januar 1956.

Spritbilister var også dengang jaget vildt. Ifølge den gamle lov fra 1932 måtte motorkøretøjer ikke føres af nogen, der havde nydt spiritus og var ude af stand til at føre motorkøretøjet på en betryggende måde. Fra 1955 blev skruen strammet, så det skulle ske på en 'fuldt betryggende måde'.

Og minsandten om ikke også ædru bilister nu risikerede frihedsstraf og tab af kørekort ved kørsel af 'bølleagtig karakter'. Og det skabte overskrifter i Ekstra Bladet 6. februar 1956, da tre unge ædru mænd hen over en og samme weekend alle blev dømt:

En 19-årig mand fik 40 dages fængsel og mistede kørekortet i to år for at stjæle en bil i Hans Egedesgade og forsøge at klemme politibilen ind til kantstenen under den efterfølgende jagt, som endte ved Fortunen.

En 24-årig mand fik 14 dages hæfte og mistede kørekortet i seks måneder for at torpedere en lastbil på Strandboulevarden og slå venstre afviservinge ud ved Nyhavn for derefter at svinge til højre, hvilket nær havde sendt en cyklist i kanalen. Den 24-årige endte selv i vandet, da han i en lastbil, der ikke kunne bremse, kørte ud over bolværket for enden af Refshalevej.

Endelig blev en 19-årig mandlig motorcyklist idømt 10 dages hæfte og to års frakendelse af førerretten for at køre ind over fortovet på Kronprinsessegade, hvilket kostede en fodgænger livet.

 

Artiklen fortsætter efter faktaboks og billeder ...

Danmarks første motorvej

- Allerede i 1922 begyndte et udvalg nedsat af Dansk Ingeniørforening at se på fremtidige hovedtrafiklinjer mellem København og nabokommunerne. Arbejdet mundede ud i 'Trafikbetænkningen' i 1926, hvor det blandt andet blev anbefalet at anlægge en ny vej ud af det nordlige København, som skulle aflaste Strandvejen, Lyngbyvejen og den gamle Kongevejen til Hørsholm.

- Hørsholmvejen skulle have sin begyndelse nord for Vangede, løbe øst om Lyngby, vest om Dyrehaven og slutte umiddelbart nord for Hørsholm ved Fredensborg Kongevej i Brønsholm.

- På trods af at vejen skulle være facadeløs, var der dog ikke tale om en motorvej i traditionel forstand. Den skulle godt nok være niveaufri af krydsende veje, men der skulle også være fortov og cykelstier, da den daværende lovgivning ikke gav mulighed for andet.

- Anlæggelsen af Hørsholmvejen begyndte i 1938, men det var først 12. april 1942, at den blev opgraderet til en decideret motorvej. Stier langs vejen blev droppet og i stedet kom to kørebaner på i alt 7,5 meter i hver retning adskilt af en fire meter bred midterrabat. Dertil kom yderligere rabatter på begge sider af de to kørebaner, så den samlede vejbredde nåede op på 24 meter.

- De første 11,3 kilometer fra Jægersborg til Brådebæk åbnede 23. januar 1956

- De sidste 5,5 kilometer fra Brådebæk til Brønsholm åbnede 23. marts 1957

- Den forventede mængde trafik på vejen var i 1926 700 motorkøretøjer, men ved åbningen i 1956 var det tal øget til 12.000.

- Samlet pris: 50 millioner kroner

Kilder: Retsinformation, Frederiksborg Amts Avis, Dansk Vejtidsskrift

Hørsholmvejen med fortov og cykelstier før den blev omdannet til en motorvej. Polfoto
Hørsholmvejen med fortov og cykelstier før den blev omdannet til en motorvej. Polfoto

Storkereden på Hørsholmvejen mellem Lundtofte og Nærum var Danmarks første rasteplads med restaurant. Den er nu lukket. Polfoto
Storkereden på Hørsholmvejen mellem Lundtofte og Nærum var Danmarks første rasteplads med restaurant. Den er nu lukket. Polfoto

Vejene sandede til
Jo, danskerne havde fået fart under hjulene og var mere end nogensinde før klar til at prøve kræfter med en motorvej.

I 1938 begyndte det første jordarbejde på Hørsholmvejen. Vejen var oprindelig tænkt som en hovedvej, der skulle gå fra Jægersborg til Brønsholm, men den blev i 1942 opgraderet til en motorvej. Arbejdet med den gik dog i stå under 2. verdenskrig, samtidig med at vejene i og omkring København begyndte at sande til op gennem 1950'erne. En trafiktælling foretaget med spritnyt amerikansk måleudstyr indkøbt for 400 dollar stykket viste, at Roskildevej og Lyngbyvejen kæmpede om titlen som landets mest trafikerede vej med op til 3000 bilister i timen, når det spidsede helt til.

Vejdirektoratet målte i 1955 trafiktætheden 600 steder i landet. Roskildevej og Lyngbyvejen ved København var topscorer med op til 3000 biler i timen. De mest trafikerede strækninger i provinsen var Odense-Middelfart og Lillebæltsbroen-Vejle, hvor op til 1500 bilister passerede på en time. Foto: Ekstra Bladet 28. juni 1955
Vejdirektoratet målte i 1955 trafiktætheden 600 steder i landet. Roskildevej og Lyngbyvejen ved København var topscorer med op til 3000 biler i timen. De mest trafikerede strækninger i provinsen var Odense-Middelfart og Lillebæltsbroen-Vejle, hvor op til 1500 bilister passerede på en time. Foto: Ekstra Bladet 28. juni 1955
 

Der blev sat fut i færdiggørelsen og fire dage før indvielsen blev bilisterne klædt endegyldigt på, da Justitsministeriet udsendte den sidste bekendtgørelse.

I den blev det gjort klart, at vejen kun var for motorkøretøjer og påhængs-, sætte- og sidevogne. Traktorer, motorredskaber, cykler med eller uden hjælpemotor, hestekøretøjer, gående og ridende skulle holde sig væk. Standsning og parkering var heller ikke en mulighed udenfor de anviste steder, og skulle en bilist opleve eksempelvis motorstop, skulle bilen så vidt muligt placeres i rabatten i vejens højre side.

Det var nok også alligevel de færreste, der havde forestillet sig, at den nye drømmevej, indbegrebet af frihed, skulle bruges til parkering. Men de blev klogere.

Få dage før åbningen af Hørsholmvejen bekendtgjorde Justitsministeriet blandt andet, at bilister ikke måtte parkere på vejen. Foto: Ekstra Bladet 19. januar 1956
Få dage før åbningen af Hørsholmvejen bekendtgjorde Justitsministeriet blandt andet, at bilister ikke måtte parkere på vejen. Foto: Ekstra Bladet 19. januar 1956
 

Interaktivt element

Alle sejl var ellers sat til på den store åbningsdag 23. januar 1956. Ifølge Dansk Vejtidsskrift kørte 13 rutebiler med 300 gæster strækningen frem og tilbage, der var biltudekoncert og legendariske Gunnar 'Nu' Hansen fortalte om begivenheden på direkte radio. Efterfølgende blev de 300 gæster trakteret på Bellevue Strandhotel, hvor overingeniør K.O. Larsen fra Vejdirektoratet fortalte om planerne for det fremtidige motorvejsbyggeri i Danmark.

4140 biler og302 motorcykler kørte på motorvejen på åbningsdagen.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis var busturen berammet til at tage 35 minutter, så gæsterne fik det hele med. Normalt ville turen kunne tilbagelægges på 12 minutter. Ekstra Bladet kunne dog rapportere, at det blev en noget mere sløj åbning.

'Den officielle åbning af Hørsholmvejen i formiddag blev en næsten lige så langsommelig historie som vejens bygning. Det tog nemlig de 13 busser med de 300 indbudte fra amterne, kommunerne og ministerierne en time at gennemkøre den 12 kilometer lange motorvej i begge retninger. I den forreste bus befandt sig blandt andet trafikminister Kaj Lindberg og statsminister H. C. Hansen, og i hundredvis af mennesker havde taget opstilling ved de forskellige tilslutningsveje for at se buskortegen inde på vejen', stod der samme dag på forsiden.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis lod Vejdirektoratets chef, vejdirektør K. Bang, sig dog ikke slå ud:

- Nogle mener, at det er et forkert tidspunkt, vi har valgt til indvielsen, midt i vinterens sne og frost, og at vi skulle have ventet et par måneder, til de smukke nordsjællandske partier stod i fuldt flor. Andre er af den mening, at åbningen burde have fundet sted for 15 år siden. Om den lange tilblivelse kan jeg kun sige, at den i hvert fald har bevirket, at interessen om denne Danmarks første motorvej er blevet vedligeholdt i en ganske sjælden grad, sagde K. Bang på Bellevue Strandhotel.

Annonce i Ekstra Bladset 23. januar 1956 - den dag Hørsholmvejen åbnede.
Annonce i Ekstra Bladset 23. januar 1956 - den dag Hørsholmvejen åbnede.

Heller ikke dagen derpå var Ekstra Bladet synderligt imponeret over strækningen, og den kommende Korsør-motorvej til den nye færgehavn på Halsskov blev udråbt til at være 'finere'. Den var allerede ved at blive anlagt med hjælp fra 'de største vejbygningsmaskiner, der findes'.

'Til- og frakørselsforholdene bliver således adskilligt bedre ved Korsør, og helt storslået bliver udfletningsanlægget på Korsør Kommunes herregaard Taarnborg i byens udkant. Det bygges efter de sidste erfaringer fra Tyskland og USA. De øvrige til- og frakørsler vil alle ske i spidse vinkler, så trafikken let kan glide ind og ud af uden større hastighedsændring. Yderrabatterne bliver tre gange så brede som den nordsjællandske vejs, således at der på dem kan blive plads til havarerede biler'.

Ekstra Bladet 24. januar 1956 - dagen efter indvielsen af landets første motorvej.
Ekstra Bladet 24. januar 1956 - dagen efter indvielsen af landets første motorvej.
 

Jo, det var hårde tider for Hørsholmvejen, som bare havde én dag på bagen. Og nu nærmede weekenden sig, hvor den virkelig skulle stå sin første store prøve, når københavnerne skulle ud og udforske det ukendte Nordsjælland.

Og Ekstra Bladet hjalp selvfølgelig bilisterne på vej med et udførligt kort i lørdagsavisen, som guidede læserne til områdets kroer og hoteller samt de største seværdigheder som 'Rungsteds lyksaligheder, Øresundsperlerne Vedbæk og Skodsborg og det helt bortgemte Taarbæk fiskerleje'.

Endelig blev den færdig, den fine motorvej, som skærer sig igennem nogle af de smukkeste landskaber i Nordsjælland og gør, at man glæder sig endnu mere til søndagsudflugten ud i det blå. For med den nye super-benzin er selve Hørsholmvejen jo hurtigt kørt igennem, og når man har glædet sig tilstrækkeligt over amtsvejinspektør Valeur Mellers pragtværk af en vej, skal man jo til at finde ud af udflugtens egentlige formål: et eller andet sted i det kønne Nordsjælland.

Ekstra Bladet 28. januar 1956

 

Guide til Nordsjælland i Ekstra Bladet 28. januar 1956.
Guide til Nordsjælland i Ekstra Bladet 28. januar 1956.
 

Og der var mange, der kørte til Nordsjælland den første efter indvielsen. Rigtig mange. Så mange, at trafikken brød totalt sammen der, hvor Hørsholmvejen endte syd for Hørsholm og trafikken blev ledt ud på den gamle Kongevej. Forventningsfulde bilister endte i Danmarks til dato største trafikprop i det iskolde januarvejr, og mandag kunne man læse, at vejvæsenet og rigspolitiet overvejede at lave en bredere frakørselsvej, som skulle ramme hovedvejen i en meget spids vinkel.

Kritikken var ubarmhjertig
Det voldsomme trafikkaos og Hørsholmvejen generelt blev endevendt i en leder i Ekstra Bladet 30. januar 1956. Den var ubarmhjertig. 3000-4000 biler holdt stille i timevis, civile betjente måtte dirigere kilometer lange køer i tynde sokker, da de havde regnet med at skulle bruge dagen i en lun bil og kontrollere overhalinger. En farce på en vej, der havde kostet 2,80 kroner per milimeter.

'Først er vi, der praler med at have verdens dygtigste ingeniører, 18 år om at bygge en smule vej, som man alle andre steder - i Burmas jungle og Grønlands isørken, ja, selv i Skaane - anlægger på et år. Dernæst bruger man en bunke tid og penge (13 busser og cocktail-party for 3-400 mennesker på Bellevue Strandhotel) på at åbne vejen officielt, før den er færdig (det sidste stykke fra Brådebæk til Brønsholm manglede, red.).

Og endelig lader man sig overrumple af, at motorejerne efter denne officielle indvielse også vil have lov til at bruge vejen. Selv ved at sætte alle sejl til kan myndighederne ikke redde ansigtet nu. De må finde sig i at være til grin, høre Hørsholmvejen blive kaldt 'entreprenørernes levevej' og - hvad der vel er det mest tragikomiske - se motorejere, som har travlt, bruge den gamle Kongevej', lød svadaen i Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter billede og kort ...

Danmarks første motorvej set mod syd, hvor den endte ved frakørslen til Kongens Lyngby, Jægersborg og Gentofte. Længere fremme blev der gjort klar til sammenfletningen med den kommende Motorring 3. Polfoto
Danmarks første motorvej set mod syd, hvor den endte ved frakørslen til Kongens Lyngby, Jægersborg og Gentofte. Længere fremme blev der gjort klar til sammenfletningen med den kommende Motorring 3. Polfoto

Interaktivt element

Glæde i nummer 29
Én mand var dog ovenud lykkelig for det tætte trafik. Det var bagermester Høst på Hovedgaden 29 i Hørsholm. For københavnerne blev sultne af at sidde flere timer i kø.

- Klokken 15 var der ikke en krumme kage tilbage på hylderne. Ikke så meget som et stykke wienerbrød. Ellers plejer vi at have varer til 17.30, når vi lukker. Desværre kunne vi ikke sætte nogen større bagning i gang, men mester måtte da i bageriet og i hast slå en dej sammen, som kunne bages til de sidste kunder. Vi vil ikke påstå, at vi kunne have solgt den dobbelte mængde brød - men vi kunne i alt fald have solgt meget, meget mere, lød det fra nummer 29.

Hørsholmvejen blev 23. marts 1957 forlænget 5,5 kilometer længere nordpå til Brønsholm, hvorefter den blev betragtet som færdig i denne omgang.

Det sidste stykke af Hørsholmvejen fra Brådebæk til Brønsholm blev indviet 23. marts 1957. Polfoto
Det sidste stykke af Hørsholmvejen fra Brådebæk til Brønsholm blev indviet 23. marts 1957. Polfoto

Hørsholmvejen i dag

Hørsholmvejen er i dag en del af den 36 kilometer lange Helsingørmotorvejen, som går fra Hans Knudsens Plads på Ydre Østerbro i København til lige syd for Helsingør i Nordsjælland.

Motorvejen er en del af primærrute 19 og Europaruterne E47 og E55.

Mellem 25.000 og 75.000 biler benytter dagligt Helsingørmotorvejen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen