Danmarks kæledægge er nu i fokus

Efter den langsomme genåbning af Danmark er Hjørring Kommune nu kommet i fokus efter to skoler og et plejehjem er blevet ramt af coronavirus

Henrik Nielsen, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg universitetshospital, mener, at den store smittestigning i Nordjylland kan skyldes en 'superspreder'. Foto: René Schütze
Henrik Nielsen, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg universitetshospital, mener, at den store smittestigning i Nordjylland kan skyldes en 'superspreder'. Foto: René Schütze

På kort tid er Hjørring Kommune blevet ramt af en bølge med nye coronasmittede.

Det nordlige Jylland er lige nu det område, der er hårdest ramt af den coronavirus, selv om Nordjylland tidligere har været Danmarks kæledægge, hvad angår coronasmittede. Med kun lidt over 80 smittede pr. 100.000 indbygger har regionen været den mindste ramte i Danmark

Men nu er hele 25 blev konstateret smittet med Covid-19 på et plejehjem i Sindal, der hører hjemme i Hjørring Kommune.

Derudover fik to skoler små 15 kilometer væk fra Sindal også konstateret Covid-19 smittede, der gjorde, at man lukkede de berørte klasser og sendte eleverne hjem i et forsøg på at inddæmme virussen.

På kort tid er Nordjylland gået fra at være et af de mindst plagede til et af de hårdest plagede områder af coronavirussen.

Det kan der være en årsag til, fortæller ekspert til Nordjyske.

- Det er en mulighed, at det er sådan en 'superspreder', der er tale om ved smitteudbruddet i Sindal, siger ledende overlæge i infektionsmedicin på Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen.

Den bedst kendte "superspreder" vi har haft i Danmark er den tidligere Brøndby-spiller Thomas Kahlenberg, der efter en rejse til Amsterdam smittede et stort antal personer på Brøndby Stadion til en superligakamp. 

- En gennemsnitlig person når sjældent at smitte mere end én til to personer. Men der er nogle få, der har en særlig variant af infektionen, som vi ikke helt forstår, og som betyder, at lige dén person kan smitte mange andre, siger Henrik Nielsen til Nordjyske.

Smittetilfælde i Nordjylland

33 smittede på Vendelbocentret (Plejehjem red.) i Sindal.

- 14 beboere og 19 ansatte er blevet konstateret smittede med Covid-19.

En elev på Højrene Skole i Hjørring smittet

- Klassen den pågældende elev går i er alle blevet sendt hjem. Derudover er tre lærere også blev hjemsendt.

To børn på Bagterpskolen i Hjørring smittet

- Et barn i henholdsvis 0. og 3. klasse konstateret smittet med Covid-19. Begge klasser plus lærere sendt hjem.

To klasser på Frederikshavn Privatskole sendt hjem

- To elever fra henholdsvis 0. og 3. klasse har en mor, der er blevet konstateret smittet med Covid-19. Disse klasser er sendt hjem for en sikkerheds skyld.

Ros for håndteringen
Efter konstateringen af de mange smittetilfælde i Hjørring Kommune og Nordjylland har myndighederne indført en række foranstaltninger.

Disse tiltag bliver nu rost af eksperter for at være måden hvorpå coronavirussen skal håndteres i fremtiden.

- Det er noget nær en perfekt adressering af nogle lokale problemer. Det er den type tiltag, jeg har savnet i forbindelse med konstateret smitte og smitteopsporing, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet til TV2 Nord.

Særligt myndighedernes holdningsændring til at kontakte de smittedes nærmeste med opfordring til at blive testet bliver positivt modtaget.

- Det er en hensigtsmæssig håndtering af sagen og et meget fint eksempel på, hvordan den slags småudbrud skal håndteres i den periode, vi går ind i. For det er vigtigt at få de smittekæder lukket ned så hurtigt og effektivt som muligt, specielt når de rækker ind på plejehjem, hvor folk i risikogruppen bor, uddyber Allan Randrup Thomsen til tv2nord.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Allan Randrup Thomsen, det har dog ikke været muligt indtil nu.

Hjørring Kommunes tiltag

Hjørring Kommune har på Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger indført følgende foranstaltninger

  • Testning af alt personale i plejesektoren
  • Testning af alle borgere på plejehjem og i hjemmeplejen
  • Nedlukning af alle ikke-kritiske besøg på alle institutioner indtil der er overblik over udbruddets omfang
  • Hjemsendelse af alle børn i de klasser på Bagterp og Højene skoler, hvor der er smittede
  • Testning af alt personale på de to skoler
  • Udsendelse af informationer på både skole- og klasseniveau
  • Opfordring til at borgere lader sig teste, hvis de har symptomer
  • Testning af alt personale på bosteder
  • Nedlukning af alle aktivitetstilbud på ældreområdet
  • Nedlukning af holdtræning i forbindelse med genoptræning
  • Meddelelse til personale på ældre- og handicapområdet, at fysiske møder begrænses mest muligt
  • Meddelelse til tværgående funktioner på ældreområdet, at fysisk kontakt begrænses mest muligt

Kilde: Sunheds- og Ældreministeriet.

.

15 kommentarer
Vis kommentarer