Danmarks mest omtalte gratis is

Tina Jacobsen fra Frederiksberg Chokolade startede en heftig politisk debat, der mundede ud i trusler til både Tina og debattører. I dag tager Ekstra Bladet ud og får gratis is hos hovedpersonen

Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Følg Samfund

Fredag klokken 12 byder Danmarks mest kontroversielle ishandler på gratis is.

Tina Jacobsen fra Frederiksberg Chokolade blev i starten af ugen lagt bredt for had efter på Facebook at have protesteret mod politisk korrekthed og fjernelsen af ord som 'eskimo' og 'negerkys' fra det danske iskatalog.

Dagen inden var det en spændt, men afklaret Tina Jacobsen, Ekstra Bladet fik i røret. Hun håber, at den gode frederiksbergske ro og orden indfinder sig. Men den første tid var overvældende.

- Der var da en enkelt sælger, der ringede i dag, som ikke havde hørt om det. Så helt berømt er jeg ikke endnu, men ellers har det fyldt nærmest alt.

- Hademails, trusler og væmmelige beskeder. Jeg har slet ikke nået at kigge på alle de beskeder og alt, der har stået i medierne. Jeg ville sige, det kneb lidt med søvnen de første par dage.

- Men folk i butikken har været rigtig søde og opbakkende. Nu håber jeg jo selvfølgelig på en god dag som sædvanlig med god stemning på alléen, hvor folk har respekt for hinanden.

 

En del af sortimentet hos Frederiksberg Chokolade. Foto: Miriam Dalsgaard
En del af sortimentet hos Frederiksberg Chokolade. Foto: Miriam Dalsgaard

Tina Jacobsen vil hellere fokusere på de gode ting ved den gratis isuddeling, der også er en årlig begivenhed i biksen på Frederiksberg Allé.

Der er gratis is til alle, og hvis man skal snyde sig til mere end en, kræver det en god indsats. De er dog villige til at lade sig imponere i butikken. Hun nævner et eksempel:

- Sidste år var der en dreng, som fik seks forskellige is, fordi han skiftede tøj seks gange. Det var snedigt! Som udgangspunkt er der én is til alle, og man skal i hvert fald gøre sit arbejde lige så godt som drengen, hvis man vil have mere, siger hun med et grin.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.