Danmarks nye superhelikopter er snart på plads

Danmarks nye MH-60R Seahawk-helikoptere er ankommet til New York, hvor de skal modificeres og testes, inden de lander i Danmark næste år

Her kan du se video af MH-60R-helikopteren.

Danmarks to første Lockheed/Sikorsky MH-60R Seahawk-helikoptere er landet på producenten Lockheed Martins base i New York.

Her skal helikopterne modificeres med dansk udstyr frem til slutningen af september, hvorefter helikopterne skal testes, før de forhåbentligt lander operationelle og flyveklar i Karup i 2016.

- Forskellen på standardmodellen og de ændringer vi skal lave er, at der skal installeres et andet låsningssystem så helikopteren kan lande på de danske skibe. Derudover vil de have en redningsbåd og en højfrekvensradar, som er mere almindelig i Danmark, siger Tom Kane, som er direktør for Lockheed Martins systemer og træninger, til Flightglobal.

En amerikansk Seahawk-helikopter lander på en amerikansk fregat. (Foto: John Philip Wagner, US Navy) Tæt på Piraternes skræk: Så brutal er Danmarks nye super-helikopter

USA annoncerede i december 2012, at de havde indgået en aftale om at sælge ni anti-ubåd-krigshelikoptere og tilhørende support til Danmark til en værdi af omkring fire milliarder kroner.

Sådan ser en Seahawk-helikopter ud.
Sådan ser en Seahawk-helikopter ud.
 

Da Danmark bekræftede købet, sagde vi samtidig nej til at fortsætte samarbejdet med italiensk-britiske AgustaWestland, der har produceret redningshelikopteren EH-101 Merlin til Danmark. EH-101'eren har haft mange problemer, siden den første blev leveret til Danmark i 2006.

- Vi ser nu resultatet af mange års arbejde, og vi ser frem til at få helikopterne hjem til Danmark og i operativ drift. Så vi nærmer os målet, siger kommandør Kim B. Meier, der er kapacitetsansvarlig for luftsystemer i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

- Så det er en spændende tid, vi går i møde frem til leveringen af de tre første helikopterne i maj 2016 ved Helicopter Wing i Karupm siger Meier.

Seahawk-helikopteren produceres af Sikorsky, mens en separat kontrakt er uddelt til Lockheed for systemarbejdet. Det ventes, at Danmark får leveret fem helikoptere i 2016. Tre i 2017 og en i 2018.

- Alt går efter planen, siger Tom Kane.

Se video af den nye helikopter i toppen af artiklen.

81 kommentarer
Vis kommentarer