Danmarks rigeste familier afviser skattely

De rigmandsfamilier, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, afviser brugen af skattely i kølvandet på ny undersøgelse

Lego-familien er Danmarks rigeste med en formue på 150 milliarder kroner. Fra venstre er det
Agnete Kirk Kristiansen, Camilla Kirk Kristiansen, nu afdøde Edith Kirk Christiansen, Kjeld Kirk Kristiansen, Sofie Kirk Kristiansen og Thomas Kirk Kristiansen. Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto
Lego-familien er Danmarks rigeste med en formue på 150 milliarder kroner. Fra venstre er det Agnete Kirk Kristiansen, Camilla Kirk Kristiansen, nu afdøde Edith Kirk Christiansen, Kjeld Kirk Kristiansen, Sofie Kirk Kristiansen og Thomas Kirk Kristiansen. Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto

Hveranden af landets rigeste familier med formuer på over 250 millioner kroner har alt i alt gemt 60 milliarder kroner i skattely langt væk fra det danske skattevæsens nysgerrige blikke.

Sådan lyder konklusionen på et dansk forskningsprojekt, som lektor i økonomi ved Københavns Universitet Niels Johannesen står bag.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere af de rigeste familier i Danmark, men samtlige af dem afviser, at de har eller har haft penge placeret i skattely.

Se også: Forskere: Danmarks rigeste familier skjuler 60 milliarder i skattely

Lego-familien

Kjeld Kirk Kristiansen med sin søn, Thomas Kirk Kristiansen, ved en stor bunke Lego. Legetøjet har gjort familien til den rigeste i Danmark, men Skat kender til alle dele af formuen, lyder det fra en talsperson for familien. Foto: Polfoto
Kjeld Kirk Kristiansen med sin søn, Thomas Kirk Kristiansen, ved en stor bunke Lego. Legetøjet har gjort familien til den rigeste i Danmark, men Skat kender til alle dele af formuen, lyder det fra en talsperson for familien. Foto: Polfoto

Familien Kirk Kristiansen, der ifølge Berlingske Business er Danmarks rigeste familie med en formue på 150 milliarder kroner, afviser at benytte sig af skattely.

Det oplyser Ulla Lundhus, der er kommunikationsdirektør i familiens pengetank, Kirkbi, i en mail.

'Kirkbi Koncernen betalte i 2016 cirka 3,2 mia. kr. i skat i Danmark. Kirkbi Koncernen betaler også skat i de lande, hvor koncernen har skattepligtige aktiviteter i henhold til de lokalt gældende skatteregler.'

Kommunikationsdirektøren skriver, at Kirkbi blandt andet har aktiviteter i Schweiz. Aktiviteterne er omfattet af schweizisk skattepligt.

'En del af disse aktiviteter bliver endvidere ligeledes beskattet i Danmark. Kirkbi Koncernen har en åben og transparent dialog om koncernens skatteforhold med de danske skattemyndigheder og øvrige skattemyndigheder, der ønsker en sådan dialog,' skriver hun og tilføjer:

'Kirkbi har ikke penge i andre lande, som Skat ikke er orienteret om.'

Se også: Rigmænd beskyldt for skattely: 'Jeg betaler min skat'

Bestseller-familien

Bestseller-familien med Anders Holch Povlsen i spidsen afviser også at have brugt skattely. Her ses rigmanden (th.) til Formel 1-løb i Belgien. I baggrunden er det Kevin Magnussens rådgiver Jesper Carlsen. Foto: Jan Sommer
Bestseller-familien med Anders Holch Povlsen i spidsen afviser også at have brugt skattely. Her ses rigmanden (th.) til Formel 1-løb i Belgien. I baggrunden er det Kevin Magnussens rådgiver Jesper Carlsen. Foto: Jan Sommer

Anders Holch Povlsen og hans familie, der står bag tøjkoncernen Bestseller og mærker som Jack&Jones og Vero Moda, er gode for omkring 40 milliarder kroner. De afviser ligeledes brugen af skattely.

'Vi kan klart afkræfte, at der skjules noget for de danske skattemyndigheder. De er fuldt oplyst om alle de selskaber, som Anders Holch Povlsen ejer rundt om i verden,' lyder det i en mail fra en talsperson for rigmanden.

Se også: Minister lover at Skat er stærk i kampen mod skattely

Jysk-familien

Lars Larsen og hans familie har heller ikke benyttet sig af skattely, lyder det fra Jysks presseafdeling. Foto: Jan Dagø/Polfoto
Lars Larsen og hans familie har heller ikke benyttet sig af skattely, lyder det fra Jysks presseafdeling. Foto: Jan Dagø/Polfoto

Lars Larsen har med gode tilbud på varme dyne opbygget en formue på knap 30 milliarder kroner. Heller ikke her er der brugt skattely, oplyser presseafdelingen i Jysk på vegne af rigmanden.

'Hverken Lars Larsen eller Lars Larsen Group har penge i skattely,' lyder det i en mail.

Ecco-familien

Hanni Toosbuy Kasprzak, der står i spidsen for Ecco-koncernen, sammen med datteren Anna Kasprzak, som har deltaget i OL for Danmark i ridning. Foto: All Over Press
Hanni Toosbuy Kasprzak, der står i spidsen for Ecco-koncernen, sammen med datteren Anna Kasprzak, som har deltaget i OL for Danmark i ridning. Foto: All Over Press

Heller ikke familien Kasprzak, der står bag skomærket Ecco og har en formue på knap 14 milliarder kroner, har brugt skattely, lyder det fra familien.

'Familien Kasprzak har betroet forvaltningen af deres personlige formuer til en professionel formuerådgiver. Der har aldrig været brugt skattely til at gemme penge eller undgå skat,' skriver kommunikationschef i Ecco Søren Kragh Pedersen i en mail.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere