Danmarks sidste krejler fortryder intet

Den landskendte krejler fra Låsby, Jens Peter Svendsen, blev fredag fejret med maner blandt venner og bekendte med et surpriseparty

Jens Peter Svendsen - med det folkelige navn Låsby-Svendsen - blev fejret med maner af familie og venner i Viborg fredag. Og med en driftig handelsmand, der sandsynligvis altid har handlet i kolde kontanter, var det måske meget passende, at han fik overrakt et stort billede med ordene: ‘Sort’ er min yndlingsfarve. Foto: Ernst van Norde
Jens Peter Svendsen - med det folkelige navn Låsby-Svendsen - blev fejret med maner af familie og venner i Viborg fredag. Og med en driftig handelsmand, der sandsynligvis altid har handlet i kolde kontanter, var det måske meget passende, at han fik overrakt et stort billede med ordene: ‘Sort’ er min yndlingsfarve. Foto: Ernst van Norde

Den landskendte krejler er blevet kaldt mange ting i årenes løb: Storkrejler. Platugle. Udkantsdanmarks ejendomsmatador. En driftig handelsmand.

Fredag rundede han så 90 år, den berømte og berygtede Jens Peter Svendsen. 

Fødselarens folkelige navn, Låsby-Svendsen, er nok det tilnavn, der får en klokke til at ringe hos de fleste danskere. 

Landets sidste, rigtige krejler, der de sidste 70 år har skabt sig en stor karriere på at handle med alt mellem himmel og jord på landets markedspladser: Lige fra heste, ‘ægte’ tæpper, biler og sildeensilage.

Slænget samlet
På det lokale stamværtshus Cafe Børsen i Viborg blev den aldrende fødselar overrasket af både venner og bekendte og derefter eskorteret i bus til et mindre surpriseparty på en kinesisk restaurant i udkanten af byen arrangeret af Agnete Louise Enoch fra cirkusfamilien bag det hedengangne Cirkus Dannebrog.

I festligt lag med venner og bekendte blev der drukket fadøl og fortalt røverhistorier - alt imens Låsby-Svendsen konstant snakkede i telefon med gamle bekednte, der ville lykønske den gamle fødselar. To mobiltelefoner, vel at mærke. En i hver brystlomme. Sådan har det altid været, fortalte en gæst. Foto: Ernst van Norde
I festligt lag med venner og bekendte blev der drukket fadøl og fortalt røverhistorier - alt imens Låsby-Svendsen konstant snakkede i telefon med gamle bekednte, der ville lykønske den gamle fødselar. To mobiltelefoner, vel at mærke. En i hver brystlomme. Sådan har det altid været, fortalte en gæst. Foto: Ernst van Norde
 

Her var slænget så samlet igen for at fejre den gamle krejler: 

- Både hesteprangere, bilhandlere og en auktionarius fra Aarhus, som Jens Peter Svendsen sagde stolt.

Overraskelsen til trods var Låsby-Svendsen som altid såmænd ulasteligt klædt i den klassiske kombination af sorte træsko - uden hæl - silketørklæde, hvid skjorte og den karakteristiske stetsonhat.

Fra en mand, der kan se tilbage på en livslang karriere som en dreven handelsmand på godt og ondt, der er præget af tidens mange håndslag, er der så noget, han har fortrudt, når han så ser tilbage? Svaret falder prompte: 

- Nej, siger Jens Peter Svendsen bestemt. Jeg har aldrig lovet guld og grønne skove, siger han.

Den rutinerede forretningsmand står da heller ikke tilbage for endnu en hurtig handel trods den høje alder. 

- Jeg er da på marked hver lørdag.

- Hvad handler du da med?

- Lidt forskelligt … Det er bedre at komme sammen varylerne end at tage til doktoren, siger han med et smil.

Den sidste af sin slags
Der er ingen tvivl om, at Låsby-Svendsen i den grad er vellidt blandt de 20 gæster til fødselsdagsfesten - der bl.a. tæller den mangeårige ven og tidligere tivolidirektør, Leif Dahlgård.

- Svendsen går ikke i vejen for en handel. Han vil altid have en finger med i spillet. Når jeg møder Svendsen, plejer jeg altid at sige: ‘Hva’ så? Har vi nogle fiduser i dag?’, smågriner Leif Dahlgård, der ikke er et sekund i tvivl om, at Låsby-Svendsen er den sidste af sin slags herhjemme:

- Der kommer aldrig nogen, som Svendsen igen. Der er ikke nogen, der når ham til sokkeholderne. 

- Den sidste vaskeægte krejler i dagens Danmark?

- Ja, bestemt, siger Leif Dahlgård.

Anekdoterne er mange, og det er også sandsynligt, at sjove røverhistorier og sandhed i disse kredse måske ofte flyder sammen: Men hvis man som Låsby-Svendsen kan sælge en gammel Opel uden motor med ordene: ‘Motoren siger ikke en mislyd …’ hvorefter køberen overrasket kan konstatere, at bilen rent faktisk ingen motor har, ja, så er man en garvet, omend lidt for snu sælger.

Til gengæld har Låsby-Svendsen vist også engang selv byttet sin store amerikanerbil for en sejlbåd i Aarhus havn, som ganske rigtig lå til kaj, men bare på havbunden. 

På den måde går det vel nogenlunde lige op for en vaskeægte krejler.

49 kommentarer
Vis kommentarer