Danmarks største bade-and indtager Roskilde

Anden, som er otte meter høj, blev fredag sejlet ind gennem Frederikssund. Den skal pryde Roskilde Havn i ni dage, mens Roskilde Festival finder sted

Fredag morgen blev den otte meter høje badeand sejlet under Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund, før den ved middagstid landede i Roskilde. Anledningen var Roskilde Festival og byens sideløbende fejring af 'Go Orange', som er en turist-kampagne, der i år skal lokke folk til byen med orange farver og ænder. (Foto: Go Orange.)

En otte meter høj bade-and indtog fredag middag Roskilde efter at være blevet sejlet ind via Kronprins Frederiks Bro. An(d)ledningen var Roskilde Festival og byens sideløbende turistkampagne, der i år har temaet ænder.

Anden vil i ni dage ligge ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde Havn, mens den næsten udsolgte Roskilde Festival finder sted. Op mod 80.000 festivalgæster forventes i år at indtage festivallen.

- Vi oplevede sidste år, da vi satte en masse badeænder ud i springvand og bassiner, at både voksne og børn tog de små dyr meget kærligt til sig. Derfor har vi arbejdet videre med temaet, skriver Go Orange i en pressemeddelelse fredag.

Anden passer godt til lejligheden, fordi maskotten for Roskilde Festivals orange scene også er en and, fortæller arrangørerne

Årets T-shirt prydes af en 'rock-and' og arrangørerne bag Go Orange har også gemt ænder rundt omkring i byen.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere