Danmarks største guldskat fra vikingetiden fundet

Amatørarkæologer har fundet en guldskat fra 900-tallet på en mark i Jylland

Amatørarkæolog bag fund: Nu skal vi have gin&tonics

Tre amatørarkæologer har fundet hvad der betegnes som Danmarks største guldskat fra vikingetiden.

Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

Holdet af amatørarkæologer, der kalder sig 'Team Rainbow Power', fandt de cirka 900 gram guld på en mark i Vejen Kommune.

Guldskatten består af i alt syv armringe fra vikingetiden, hvoraf seks er i guld og én er i sølv.

Foto: Nick Schaadt, Museet på Sønderskov
Foto: Nick Schaadt, Museet på Sønderskov

Holdet kunne hurtigt konstatere, at de var stødt på noget stort. Efter kun 10 minutter begyndte metaldetektorerne at bippe, hvorefter den første guldring dukkede op.

Kong John tog den sikre vej, mens soldater blev sendt gennem marsken med hans skatte. Det kostede dem livet, da de blev overrasket af tidevandet. Skatten er aldrig fundet. Polfoto Plus Ti forsvundne skatte du stadig kan finde

- Vi følte virkelig, at vi havde fundet guldet for enden af regnbuen, da vi fandt den første ring, men da der dukkede flere op, blev det næsten uvirkeligt, fortæller Marie Aagaard Larsen, der er en af de glade findere.

Hun gjorde fundet sammen med sin mand Kristen Nedergaard Dreiøe og deres fælles ven Poul Nørgaard Pedersen.

De tre glade findere, Poul Nørgaard Pedersen, Marie Aagaard Larsen og Kristen Dreiøe. (Foto: Jørn Larsen)
De tre glade findere, Poul Nørgaard Pedersen, Marie Aagaard Larsen og Kristen Dreiøe. (Foto: Jørn Larsen)
 

På det samme sted blev der i 1911 fundet en guldkæde på 67 gram, og arkæologerne på Museet i Sønderskov havde derfor talt om, at det kunne være interessant at undersøge, om der skulle ligge flere ting gemt på samme sted.

- Men at amatørarkæologerne i løbet af et par dage ville finde syv armringe fra vikingetiden, havde jeg i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, siger Lars Grundvad, der er arkæolog og museumsinspektør på Museet i Sønderskov.

- En af guldringene er lavet i den stilart, som kaldes for Jelling-stil. Det er guldkæden fra 1911 også, og da de er fundet inden for samme område på den samme mark, vil jeg mene, at de godt kan kobles sammen til en skat bestående af i alt otte pragtsmykker, fortæller han.

Vikingetiden betragtes normalt som 'sølvalderen', da guld typisk kun udgør en mindre del af de fund, der bliver gjort fra den tid, hvor der for det meste kun er sølv.

Det nyeste fund er derfor det hidtil største i Danmarkshistorien, fortæller Peter Pentz, der er vikingetidsekspert og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Indtil sidste uge var det største fund fra Vester Vedsted i Sydvestjylland, hvor der var fundet cirka 750 gram guld i én skat, og det seneste fund indtager altså førstepladsen med 150 gram mere.

Armringen dukkede frem af den jyske muld, som den sjette ud af de i alt syv armringe, der blev fundet i sidste uge. Armringene er fundet på en mark i Vejen Kommune af tre amatørarkæologer. Skatten er gravet ned i 900-årene og er Danmarks største guldskat fra vikingetiden med cirka 900 gram guld. (Foto: Poul Nørgaard Pedersen) Samfund - 16. jun. 2016 - kl. 08:14 Arkæolog afslører guldskattens ejermand

Arkæologerne er ikke overraskende meget optagede af, hvordan den dyrebare skat er endt i jorden.

- Skatten kan være nedlagt i en kultisk sammenhæng en gang i 900-årene. Men der kan også være tale om, at skatten er gravet ned, fordi man ville passe på den, og så fik man af en eller anden grund aldrig hentet den igen, siger Peter Pentz og tilføjer:

- Det kunne være interessant at undersøge fundstedet nærmere, da det måske kan gøre os klogere på, hvorfor denne værdifulde skat er endt i jorden.

Det præcise fundsted for skatten holdes indtil videre hemmeligt, så museet kan undersøge stedet i fred og ro. Finderne er nemlig i samarbejde ved at lede på stedet for at se, om der dukker mere op.

44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere