Danmarks største isproducent holder fast i 'Kæmpe Eskimo'

Det oplyser producentens kommercielle direktør, Claus Dahlmann

Premier Is holder fast i navnet 'Kæmpe Eskimo'. Arkivfoto: Ole Steen
Premier Is holder fast i navnet 'Kæmpe Eskimo'. Arkivfoto: Ole Steen

Danmarks største isproducent, Premier Is, der også ejer Hjem-IS, holder fast i navnet 'Kæmpe Eskimo' til sin chokoladeovertrukne solbærflødeis.

Det oplyser kommerciel direktør Claus Dahlmann Larsen til Ritzau.

- For os er Kæmpe Eskimo nostalgi og navnet på en is, som forbrugerne elsker og har gjort det i mange år. Det har ikke til hensigt at krænke eller støde.

- Og vi har ikke fået nogen henvendelser overhovedet om det, siger han.

Is-debat
Debatten om Kæmpe Eskimoen blev skudt i gang, da firmaet bag den amerikanske version af Kæmpe Eskimoen, Dreyer's Grand Ice Cream, i slutningen af juni meldte ud, at de skiftede navnet, fordi det var nedsættende mod inuitter og den øvrige oprindelige befolkning fra arktiske områder.

- Vi har gennem noget tid gennemgået vores Eskimo Pie-forretning, og vi ændrer navn og markedsføring, lød det i den forbindelse fra Dreyer's Grand Ice Creams marketingdirektør Elizabell Marquez.

Mandag meddelte også den danske isproducent Hansens Is, at deres Kæmpe Eskimo nu skifter navn til O'Paya.

Navneskiftet er besluttet af den fjerde generation i den danske is-familie, da 'Vi lever i en ny tid, hvor der er et godt og sundt fokus på minoriteter og ulighed. Der er kastet nyt lys over hvad vi vi kalder hinanden og hvordan produktnavne kan afspejle en gammel og mere uoplyst tid,' skrev de i en pressemeddelelse.

Se også: Skal Kæmpe Eskimo have nyt navn? Her er svaret

Se også: Dropper 'Eskimo'-is

1309 kommentarer
Vis kommentarer