Annonce:
Annonce:

Danmarks største laks på krogen

23-årig mand fangede sit livs laks og slog samtidig en 62-årig rekord

Simon har fanget Danmark historiens største laks. Foto: Privat
Simon har fanget Danmark historiens største laks. Foto: Privat
Annonce:
Følg Samfund

Onsdag over middag blev der slået Danmarksrekord.

Den 23-årige lystfisker Simon Kastrup Shimizu fik således en usædvanlig tung laks på krogen. Først mærkede han ikke, at den var større end den daværende lakse-rekord. Men laksen blev målt til 1.41 meter og er Danmarkshistoriens længste laks til dato. Rekorden, der blev slået, var 62 år gammel.

- Da jeg ser laksen for første gang, bliver jeg helt forbløffet og forbavset over, hvor stor den var, fortæller den 23-årige studerende og lystfisker.

Simon Kastrup Shimizu læser til dagligt til bygningskonstruktør på Via University Collega i Holstebro, men havde lige en fridag, han gerne ville bruge på at fiske.

Han fortæller, at han gik og drømte om at kunne fange en meter-fisk. Det gjorde han også og mere til. Laksen blev fanget i Storåen, der snor sig igennem Holstebro.

Annonce:

- Jeg havde sådan en fornemmelse af, at noget ville bide på krogen i dag. Jeg ved ikke lige hvorfor eller hvordan. Jeg sagde til min lillebror: 'Giv mig lige en halv time, så fanger jeg en laks'.

Lillebroren grinte af ham. Men ti minutter senere fik lillebroren et opkald fra Simon.

- 'Nu kan du altså godt komme her ned og hjælpe'. På det tidspunkt havde jeg ikke set, hvor stor den var, fortæller Simon til Ekstra Bladet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Simon med den 1.41 meter lange laks. Foto: Privat
Simon med den 1.41 meter lange laks. Foto: Privat
 

Lillebroren Bjarke kom løbende nogle minutter efter, og de to fik sammen hevet laksen i land. De fik fisken målt, og slap den derefter ud igen. De var nødt til at slippe laksen ud, da der i Storåen er kvoter på, hvor mange laks man må tage med hjem.

- Jeg havde allerede taget en laks med hjem i år, så jeg måtte ikke tage den med. Men det vidste jeg jo godt inden, fortæller Simon.

Men det gjorde heller ikke noget.

- Det var en lige så fed oplevelse af sætte den ud. Så kunne jeg sige 'tak for kampen' og lade den svømme afsted. Så kunne jeg se, at den overlevede, og at jeg havde behandlet den ordentligt, fortæller han.

Den hidtil største laks indtil Simons fangst blev målt i 1954 og var 1.36 meter. Den blev fanget i Skjern Å.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: