Danmarks 'værste' vej lukkes i fire dage

Den danske Tour de France-start betyder lukning af en af landets mest trafikerede veje

Den trafikerede H. C. Andersens Boulevard lukkes for biltrafik i fire dage, når Tour de France-starten kommer til hovedstaden i 2021. Foto: Jens Dresling
Den trafikerede H. C. Andersens Boulevard lukkes for biltrafik i fire dage, når Tour de France-starten kommer til hovedstaden i 2021. Foto: Jens Dresling

Danmarks 'værste' vej, den sekssporede H. C. Anders Boulevard, der går lige forbi Rådhuspladsen i København, lukkes for biltrafik i fire dage fra 30. juni til 3. juli, når Tour de France-starten kommer forbi hovedstaden i 2021.

Det fremgår af et notat fra forvaltningen i Københavns Kommune til Teknik- og Miljøudvalget, skriver TV2 Lorry.

- Der venter os en meget stor opgave. Det her kommer jo til at minde lidt om, da vi afviklede VM i cykling i 2011 – bare meget større. Det er jo en af verdens største sportsbegivenheder, siger Steffen Rasmussen, der er projektchef i Teknik- og Miljøforvaltningen og har til opgave at koordinere Tour-starten til Lorry.

Den danske Tour de France-rute er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at dele af indre by afspærres og bliver epicenter for cykelløbet i København.

H. C. Andersens Boulevard benyttes dagligt af cirka 50.000 bilister, og Vejdirektoratet 'kårede' i  2018 vejen til den 'værste' vej i landets største byer. I myldretiden tager det 7,1 minutter at tilbagelægge en kilometer.

156 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere