Sponseret af OPR-Virksomhedslån

Nu blander læserne sig! - Her er de geniale danskere I har glemt

Danske ideer og geniale opfindelser har sat store aftryk på det moderne samfund

Danske opfindelser har sat store aftryk på verdenshistorien. Foto: Shutterstock
Danske opfindelser har sat store aftryk på verdenshistorien. Foto: Shutterstock

Vi startede i denne uge en artikelserie om store danske opfindelser.

Men ifølge flere læsere, har vi glemt nogle stykker. Dem skal vi naturligvis have med.

John Sørensen skriver eksempelvis:

- Jeg synes, at du mangler Niels Bohr i din artikel om store danskere. Så vidt jeg ved, var hans forskning grundlaget for den senere udvikling af transistoren og dermed al elektronik og dermed computerteknologi. Der er også historien om virksomheden Giga, der på baggrund af forskning på DTU udviklede meget hurtige elektroniske switche, som kan anvendes i Internettet. Firmaet blev solgt til Intel for et milliardbeløb, såvidt jeg ved har Intel solgt firmaets ideer videre til det israelske firma Mellanox.

Endelig mangler H. C. Ørsted, der med opdagelsen af elektromagnetisme lagde grunden til mange andre opfindelser, som anvender elektromagneter.

En mindre kendt person er professor Georg Bruun, der reddede den danske FM-radioindustri. Industrien var domineret af et amerikansk patent til dekodning af FM-signalet, men professor Bruun opfandt/konstruede en anden dekoder, og friholdt på den måde radioindustrien for store omkostninger til ejerne af patentet.

Hjælp til sukkersyge
I anden boldgade skriver Per Simonsen, at vi mangler et lille skriv om en mand, der har reddet mange liv, nemlig August Krogh.

Det kommer her:

August Krogh blev født i 1874 og var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet 1916-45. Han modtog i i 1920 Nobelprisen i fysiologi/medicin. Han fik i 1922 eksklusiv rettighed til fremstilling af insulin i Skandinavien, og han påbegyndte sammen med lægen H.C Hagedorn insulinproduktionen i Danmark.

I 1923 grundlagde de to Nordisk Insulin Laboratorium og i 1926 Nordisk Insulinfond. Nogle år senere opstod virksomheden Novo ved, at tidligere medarbejdere hos Hagedorn og Krogh startede en uafhængig produktion af insulin. Og det har som bekendt hjulpet millioner af mennesker med sukkersyge samt været en ganske god forretning.

Synes du, at vi har overset flere geniale danskere, så send en mail til rbt@eb.dk

Du kan læse den originale artikel her:

Du er nok ikke klar over det, men dine højtalere, harddisken i din computer, batteriet i din fjernbetjening og lyden på den film, du så i weekenden, bygger på danske opfindelser.

De er nemlig videreudviklinger af geniale opdagelser, som vores landsmænd har bragt til verden de sidste 100 år, og som det i dag er utænkeligt at skulle leve uden.

Ekstra Bladet har her fundet en række eksempler på danske opfindelser, der ændrede verden. Se dem herunder.

Verdens første optager
Vi starter i begyndelsen af det tyvende århundrede. Her stod en ung dansk opfinder i en stand ved Verdensudstillingen i Paris i år 1900 med sin nye opfindelse telegrafonen foran sig.

Opfinderen var en ung dansk ingeniør ved navn Valdemar Poulsen og det banebrydende ved telegrafonen var, at den ved hjælp af elektromagnetisme kunne optage, gemme og afspille lyd.

Han havde uden at vide det skabt forløberen for båndoptageren og teknologien er senere blevet udviklet til brug i harddiske og magnetstriber på betalingskort. Opfindelsen står den dag i dag som en af de mest originale danske opfindelser.

Sådan ser verdens første elektromagnetiske optager ud. Foto: Wikimedia Commons
Sådan ser verdens første elektromagnetiske optager ud. Foto: Wikimedia Commons

Den første højttaler
For ordentligt at kunne høre den lyd, som man nu kunne optage, så skulle man naturligvis også bruge en bruge en højttaler. Og det var nøjagtigt, hvad danske Peter L. Jensen opfandt i 1915.

Han havde arbejdet for netop Valdemar Poulsen, der opfandt telegrafonen, men det var i USA, at han bekendtgjorde sin opfindelse. Hans Magnavox højttaler bestod af en tre-tommers membran lavet af en nikkelsølv-legering. Her var der monteret en spole, der var anbragt i det konstante magnetfelt fra en kraftig elektromagnet.

Når den forstærkede vekselstrøm fra en mikrofon løb gennem spolen, bevægede den sig derfor frem og tilbage i takt med strømmens variation på grund af den magnetiske tiltrækning og frastødning.

Det lyder måske indviklet, men grundlæggende er det samme princip, som moderne højttalere fungerer ud fra, og Peter L. Jensen blev efterfølgende optaget i videnskabens Hall Of Fame i Amerika, hvor han valgte at bosætte sig.

Her er det en Magnavox højtaler fra 1928. Foto: Wikimedia Commons
Her er det en Magnavox højtaler fra 1928. Foto: Wikimedia Commons

Dansker bag batteriet
Muligheden for at lagre energi på batterier er den dag i dag stadig en udfordring - bl.a. i elbiler og fra vindmøller, der overproducerer, når det blæser meget. Tilbage i 1800-tallet var der også behov for holdbare batterier, og det fik i 1880'erne Willhelm Hellesen på en god ide.

Hellesens geniale ide bestod i af tilsætte hvedemel i datidens batterier, der bestod af væske, og derfor var besværlige og ustabile at flytte rundt med.

Melet fik batterivæsken til at stivne og dermed opstod tørbatteriet. Opfindelsen blev en gigantisk succes, og virksomheden Hellesen åbnede kontorer og fabrikker i 50 lande. Hellesen selv døde kort efter sin opfindelse, og virksomheden er i dag overtaget af Duracell selv om mange sikkert stadig husker den ikoniske Hellesens tiger

Hellesens ikoniske tiger logo kunne ses på batterier i butikkerne helt op til 1980'erne. . Foto: Wikimedia Commons
Hellesens ikoniske tiger logo kunne ses på batterier i butikkerne helt op til 1980'erne. . Foto: Wikimedia Commons

Høreapparater under krigen
Inden 2. Verdenskrig importerede William Demant, der grundlagde Oticon, høreapparater fra USA og solgte dem med stor succes i Danmark. Men under krigen kan han ikke få fat i apparaterne, og måtte selv begynde at udvikle dem.

Det resulterede i en af Danmarkshistoriens største industrisucceser, der i dag omsætter for mange milliarder kroner hvert år. De danske virksomheder som Oticon og Widex er førende på verdensplan for høreapparater og sidder i dag på 30 procent af verdensmarkedet.

Farvel til stumfilm
Når stumfilm kun fik en begrænset levetid, kan vi blandt andre takke to danske filmingeniører for dette. Axel Petersen og Arnold Poulsen opfandt nemlig i begyndelsen af 1920’erne flere metoder til at afspille lyd og billeder samtidigt. Først ved at afspille lyd og billede synkront fra to maskiner og senere ved at samle det hele i én afspilningsmaskine. Verdens første fremvisning af tonefilm skete derfor takket være de to herrer i Palads Teatret i København i 1923.

Charlie Chaplin var kongen af stumfilm. Han nåede også at lave en del med lyd. Foto: Wikimedia Commons
Charlie Chaplin var kongen af stumfilm. Han nåede også at lave en del med lyd. Foto: Wikimedia Commons

Udviklingen på dette område skred dog hurtigt frem, særligt i USA, og i 1930’erne var amerikanerne førende i tonefilm, som de stort set har det været det lige siden. Men opfindelsen var dansk, og både Axel Petersen og Arnold Poulsen fortsatte deres karriere inden for udviklingen af film og lyd årtier frem.

Brintpiller til mobilen
i 2005 tog en gruppe forskere ved DTU(Danmarks Tekniske Universitet) under ledelse af kemiprofessor Claus Hviid Christensen patent på den såkaldte brintpille. Pillen skal - måske - i fremtiden løse problemet med lagringen af brint som brændstof i blandt andet mobiltelefoner, computere og især biler.

Pillen indeholder ammoniak, der løser problemet med at transportere den energirige brint. Når ammoniakken frigives, omdannes den til brint, og i stedet for at køre rundt med store mængder brint i bilen, der kan være farligt ved ulykker og uheld, så løser pillen netop den udfordring. Opfindelsen er siden videreudviklet til brug i biler, hvor opfindelsen skal reducere de skadelige NOx-emissioner. Opfindelsen har måske ikke ændret verden endnu, men potentialet er der.

Artiklen er sponseret af OPR-Virksomhedslån, der giver dig mulighed for at låne op til 400.000 kr. til din virksomhed

1 af 2 Den berømte Hellesens tiger var ikon for verdens første tørbatteri. Foto: Wikimedia Commons
2 af 2 Danske opfindelser har sat store aftryk på verdenshistorien. Foto: Shutterstock
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen