Dansk atomkatastrofe-øvelse: 'Der kommer smæk på'

KRISØV 2015: Omfanget af den simulerede atomulykke i Danmark er endnu hemmelig

Beredskabsstyrelsen vil endnu ikke oplyse omfanget af den simulerede katastrofe. Det er dog muligt, at en del af det fiktive scenarie er radioaktive skyer over Østjylland. (Arkivfoto: AP)
Beredskabsstyrelsen vil endnu ikke oplyse omfanget af den simulerede katastrofe. Det er dog muligt, at en del af det fiktive scenarie er radioaktive skyer over Østjylland. (Arkivfoto: AP)

Danskerne ved det ikke. Russerne ved det heller ikke.

Men på onsdag kolliderer det civile, atomdrevne russiske skib, 'Sevmorput', med et stort fragtskib midt i Kattegat. Kollisionen bliver startskuddet på en nuklear ulykke, som vil ramme Danmark og starte en kædereaktion af ubehagelige begivenheder.

Sådan lyder det opdigtede katastrofe-scenarie, som Beredskabsstyrelsen igangsætter onsdag.

Krisestyringsekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Ecklon, har været med til at designe atomulykken, men han vil endnu ikke løfte sløret for ulykkens omfang.

- Det er en hemmelighed, hvor stort det rammer, det får du mig simpelthen ikke til at sige. Men lur mig om ikke der kommer smæk på, siger han til Ekstra Bladet.

Almindelige borgere kommer ikke til at mærke til øvelsen, som kun vil foregå 'på papir'.

Skibet, som bliver brugt i 'papirøvelsen', er et vaskeægte russisk, atomdrevent civilt skib. Skibet vil dog ikke fysisk befinde sig i Kattegat under øvelsen. Hvad russerne siger til brugen af skibet i øvelsen, ved Mads Ecklon ikke. (Foto: Терский берег)
Skibet, som bliver brugt i 'papirøvelsen', er et vaskeægte russisk, atomdrevent civilt skib. Skibet vil dog ikke fysisk befinde sig i Kattegat under øvelsen. Hvad russerne siger til brugen af skibet i øvelsen, ved Mads Ecklon ikke. (Foto: Терский берег)

Nysgerrige, paniske og vrede borgere
En nuklear ulykke er sammen med naturkatastrofer, pandemisk influenza, terror og cyberangreb blandt det mest alvorlige, som Danmark kan blive udsat for. Det blev slået fast i den seneste udgave af rapporten Nationalt Risikobillede fra april 2013.

Den hører derfor til en kategori, hvor det er vigtigt at få afprøvet beredskabet.

- Vi holder kriseøvelser hvert andet år, og det er vigtigt, at vi holder deltagerne i god form, og at de bliver udfordret så meget, som muligt. Derfor kigger vi på, hvad der kan lave et realistisk pres på de involverede myndigheder. Samtidigt lavede vi en opdatering af det nukleare beredskab sidste år – og hvis vi har en plan, så skal den også øves. Det får vi lejlighed til med den her øvelse, siger Mads Ecklon.

- Er en atomulykke noget nær det værste, vi kan blive udsat for?

- Det er i hvert fald, med forbehold, deropad. Når man ser på erfaringer fra andre lande, som eksempelvis Fukushima og Tjernobyl, så er det en type ulykke, som lægger et ultimativt stort pres på beredskabet.

(Arkivfoto: AP) Samfund PLANLAGT atomkatastrofe rammer snart Danmark

Panik på Twitter
En nuklear ulykke hører også til en type af hændelser, hvor folk virkelig går i panik.

- Det er rigtigt. Med mindre dit liv er i overhængende fare, går folk ikke i panik. Men det er klart, at der her er tale om en ulykke, som virkelig kan forårsage panik, gøre folk bange og meget bekymrede. Det ubehagelige ved nukleare ulykker er, at du ikke kan sanse det. Derfor er det meget vanskeligt for den enkelte at afgøre, hvad man er oppe imod. Og det stiller særlig krav til myndighederne, siger Mads Ecklon og tilføjer, at krisekommunikation er en af myndighedernes vigtigste opgaver.

Der bliver under øvelsen lagt særligt pres på myndighederne, og 'papirkatastrofen' er designet på en måde, så den er svær at lukke ned og få styr på.

- Hvordan vil deltagere i øvelsen opleve panikken?

- De vil opleve det via sociale medier, hvor de kan se, hvad borgerne ytrer sig om. Og de vil opleve, at både nysgerrige, paniske og vrede borgere ringer og stiller spørgsmål. Så på den måde vil øvelsesdeltagerne opleve det.

- Er der nogen civile, som deltager?

- Både ja og nej. Det er ingen krise uden borgere, og borgerer spiller en afsindig vigtig rolle. Det er vigtigt, at vi har borgerne med os, og at de får information fra os. Derfor har vi en borgercelle, som simulerer borgernes beskeder til os.

- De ringer til os, de skriver til os og de giver sig til kende på sociale medier. De gør alt det, som de i virkeligheden ville gøre. Borgercellen består af 15 mennesker, som hovedsageligt er studerende fra risikouddannelsen på Metropol (professionshøjskole, red.). De var rigtig dygtige under sidste øvelse, hvor de lavede 3000 tweets.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- Vil beskederne fra dem være synlige for alle andre på Twitter?

- De vil ikke være synlige. Det er vigtigt, at øvelsen foregår i en lukket ramme.

- For det første skal dem, som deltager, have lov til at gå helt til kanten uden risiko for at blive ’hængt ud’.

- Og for det andet er hele øvelsen super livagtigt. DR laver eksempelvis en hjemmeside og en radiokanal, som ser virkelig ægte ud. Der er ingen grund til at skræmme nogen fra vid og sans.

- Hvad ville de civile få at vide, hvis der nu ikke var tale om en simuleret øvelse?

- Det, som jeg håber at se derude, er, at man tidligt begynder at fortælle folk, hvordan de skal forholde sig og dels, hvad de skal forberede sig på. Vi har faktisk ret gode muligheder for at beskytte os her i landet. Hvis der eksempelvis kommer en radioaktiv sky ind over landet, kan noget så simpelt som at holde sig indendørs hjælpe. Det er vigtigt at sige, at man aldrig evakuerer folk, når en radioaktiv sky passerer.

Beredskabsøvelsen kaldes for KRISØV og er blevet gennemførst hvert andet år siden 2003. I denne omgang er Statsministeriet på listen over potentielle mål for simulerede cyberkrigere. (Arkivfoto: Lars Krabbe) Samfund Statsministeriet hackes i kæmpe cyberkrigsøvelse

En afsindig vigtig rolle
- Hvorfor skal ulykken ske i Østjylland?

- Vi har altid en politikreds med. Øvelserne handler altid om den centrale del af regeringsapparatet, men det er vigtigt at træne samarbejdet på tværs af niveauer sådan at de informationer, som myndighederne sidder med centralt, kommer ned til den lokale beredskabsstab. Men også at de lære at kende det længere oppe i systemet. Og så ser vi på, hvem der har været med før og lader den gå på tur.

Samtidigt havde Beredskabsstyrelsen brug for en politikreds i Jylland, hvor det rent 'ulykkes-teknisk' kunne finde sted.

- Beredskabsstyrelsen skulle have en anledning, og en skibskolission er et godt sted at begynde. Skibstrafikken er tæt i Kattegat, og i dette tilfælde bliver scenariet krydret med en kraftig storm, siger Mads Ecklon, som er en af hovedarkitekterne bag det ubehagelige scenarie.

- Det er en ret spændende del at skrue sådan en øvelse sammen. Det er sjældent, at man bliver betalt for bevidst at lave en katastrofe.

Op mod 1000 deltagere
Der er omkring 30 organisationer med i øvelsen KRISØV 2015, men hvor mange, de hver især involverer, vil være op til de enkelte organisationer Mads Ecklon skyder på, at de lander på mellem 500 og op mod 1000, som bidrager.

KRISØV 2015 organiseres og afholdes i et samarbejde mellem Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen. Det er en tilbagevendende krisestyringsøvelse, der hvert andet år øver centrale aktørers evne til at opretholde og videreføre samfundskritiske funktioner i en situation, hvor disse funktioner trues, svækkes, afbrydes eller ødelægges, lyder beskrivelsen i en pressemeddelelse.

Tidligere har scenarierne været alt fra cyberangreb, fugleinfluenza og terror.

Krimi Satellit rammer jorden på fredag