Dansk bar-kæde i shitstorm i Norge

Den danske bar-kæde Old Irish Pub møder modstand i Stavanger inden den planlagte åbning af en ny bar. De anklages for tre brud på norsk lovgivning

Old Irish Pub er i modvind inden åbning af ny bar i Stavanger. Foto: Pr-foto/Old Irish Pub Stavanger
Old Irish Pub er i modvind inden åbning af ny bar i Stavanger. Foto: Pr-foto/Old Irish Pub Stavanger

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Den populære danske bar-kæde Old Irish Pub er i modvind inden åbningen af en ny bar i Stavanger. De anklages blandt andet for at have reklameret ulovligt for tilbud på alkohol.

- Der er tale om en soleklar overtrædelse af alkohollovens paragraf 9-2 om reklame for alkohol, så jeg forstår ikke, hvad de har gang i. Det ser ud til at være deres tredje lovbrud i Stavanger på kort tid, siger den norske borgmesterkandidat for Venstre, Jan Erik Søndeland, til NRK.

Koncernchef i Old Irish Pub Peder Johan Blak siger til Ekstra Bladet, at en reklame med teksten 'Beer and Gin Bar' ved en fejl blev hængt op på bygningen, hvor baren skal ligge.

- Det var vores fejl, og så snart vi blev opmærksomme på det, blev reklamen taget ned, siger Peder Johan Blak.

Polske håndværkere boede ulovligt i airbnb
Old Irish Pub er desuden anklaget for at have haft ni polske håndværkere boende ulovligt i ejendommen, hvor baren skal ligge.

- Så snart vi blev opmærksomme på, at det var ulovligt, blev de rykket til en almindelig bolig booket igennem Airbnb. Vi var ikke bekendte med, at dette også var imod reglerne, og vi har nu flyttet vores håndværkere til et hotel, siger koncerndirektør Peder Johan Blak.

Borgmesterkandidat Jan Erik Søndeland (V) vil på baggrund af anklagerne have, at kommunen siger nej til ansøgningen om alkoholbevilling fra Old Irish Pub.

- Vi bør som politikere sætte et eksempel. Vi bør løfte sagen politisk, siger han til NRK.

Koncerndirektør Peder Johan Blak har været i Stavanger siden i går for at tage sig af anklagerne, og Old Irish Pub afventer nu afgørelsen fra myndighederne.

- Vi har taget hånd om sagen og overholder al lovgivning i Norge. Nu afventer vi sagsbehandlingen i de norske myndigheder i forhold til, hvornår vi kan åbne, siger Peder Johan Blak.

Old Irish Pub har allerede tre barer i Norge og planlægger at komme op på ti i alt.

97 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere