Dansk by ramt af klam stank: Her er årsagen

Roskilde-borgerne har i dagevis døjet med en ubehagelig lugt - nu kender man årsagen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Roskilde har i dagevis været ramt af en ulækker og uforklarlig stank.

Adskillige borgere har klaget over den klamme lugt. Nu er årsagen fundet.

Roskilde Kommune har udsendt en pressemeddelelse, hvori den forklarer, at lugten skyldes en gang kompost, der er læsset af på en mark lige uden for domkirkebyen. Her er den siden spredt ud.

'Når borgere henvender sig om generende lugte, så tager vi altid ud for at finde ud af, hvor lugten kommer fra og for at vurdere, hvor slemt det er. Hvis lugten er meget generende, henvender vi os til det sted, lugten kommer fra, for at få stoppet den generende lugt,' forklarer afdelingschef i Roskilde Kommune Kim Dahlstrøm i en mail til Ekstra Bladet.

'Kan vi ikke det i dialog med ejeren, så indskærper vi, at lugten skal stoppes, og følger eventuelt op med et påbud eller et forbud,' skriver han videre.

Kommunen har fortalt ejeren af marken, at lugten skal reduceres. Derfor er ejeren af marken i gang med at pløje marken ned.

Kim Dahlstrøm fortæller også, at miljøafdelingen i kommunen følger sagen og vil holde øje med, om den klamme lugt er væk.

95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere