Dansk covid-19-vaccine klar til test på mennesker

Positive data får Bavarian Nordic til at gå videre med sin vaccinekandidat mod covid-19 på mennesker

I Sundhedsstyrelsens officielle vaccineplan betegnes coronavaccinationer som 'færdiggjort', selvom alle ikke er udført

Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic er klar til at teste sin vaccine mod covid-19 på mennesker. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Vaccinekandidaten, der er kaldet ABNCoV2, har både vist sig effektiv mod covid-19 og efterfølgende problemer med sygdommen. Forsøg med mennesker vil 'om kort tid' begynde ved Radhoud Medical Centre i Holland.

- Vi er glade for at kunne rapportere stærke prækliniske resultater for ABNCoV2, der støtter den videre udvikling, skriver administrerende direktør for Bavarian Nordic Paul Chaplin i fondsbørsmeddelelsen.

Det kommende studie vil være et fase 1 og 2 studie kombineret, og 42 raske voksne deltager. Viser studiet sig effektivt, vil der skulle gennemføres et fase 3 studie, og så skal vaccinen godkendes af myndighederne.

Dermed vil Bavarian Nordics vaccine langt fra blive den første på markedet i.

Vacciner fra Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca er allerede godkendt til brug i Europa, mens en vaccine fra Johnson & Johnson ventes at blive godkendt inden længe.

Bavarian Nordic peger dog på, at løbende mutationer af covid-19 kan skabe et behov for nye vacciner lang tid frem.

- Mens flere vacciner allerede er godkendt og bredt brugt for at bekæmpe pandemien, er længden og bredden på den beskyttelse, de yder mod nye varianter af sygdommen, ukendt, skriver Paul Chaplin.

- Og det understreger behovet for fortsat at prioritere udviklingen af den næste generation af vacciner mod covid-19. Covid-19 vil sandsynligvis fortsætte hos os som smitsom sygdom, der skal håndteres.

Senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank følger medicinalbranchen, og han kalder det en positiv nyhed for Bavarian Nordic, at selskabet nu er klar til at teste på mennesker.

Men han understreger samtidig, at en færdig vaccine fortsat har lange udsigter. Tidligst i 2022 kan en vaccine fra det danske selskab være klar.

Det skyldes blandt andet, at Bavarian Nordic skal have nogen til at skyde penge i projektet til den videre udvikling.

- Der er lidt usikkerhed om, hvor hurtigt man kan opnå funding af den videre udvikling, og hvor hurtigt man kan få indhullet patienter i de videre studier.

- Så man skal ikke regne med, at de kan have en vaccine klar til sommer eller til efteråret. Vi skal i hvert fald hen i 2022, før vi kan se en potentiel vaccine fra Bavarian, siger han.

Studierne med - og udviklingen af - vaccinen fra Bavarian Nordic sker under en gruppe firmaer og universiteter, der er gået sammen i konsortiet PREVENT-nCoV.

Konsortiet er økonomisk støttet af EU's Horizon 2020 - EU's forskningsfond, der har kastet penge i hurtig udvikling af blandt andet vacciner mod covid-19.

OVERBLIK: Kapløb om coronavacciner tæller over 250 aktører

De danske virksomheder AdaptVac og Bavarian Nordic er nået et skridt videre i udviklingen af en coronavaccine, der har vist effekt i forsøg med dyr.

Men selskaberne er fortsat meget langt fra at være i mål og er i stor konkurrence med mere end 250 andre projekter på verdensplan.

Her er en oversigt over, hvor mange vacciner der er udviklet eller er ved at blive det:

* Der er tre godkendte vacciner i EU: Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca. Johnson & Johnsons vaccine kan blive godkendt i denne uge.

* 79 projekter med vacciner er i gang med at blive testet på mennesker. Det kører normalt over tre omgange i fase 1, fase 2 og fase 3, hvor der i sidste spor normalt er flere tusinde forsøgspersoner.

* 182 projekter er i det spor, der hedder præklinisk udvikling, som er forsøg på dyr og skridtet før, at vaccinerne bliver testet på mennesker og kommer i fase 1,2 og 3. Det er den del, som AdaptVac/Bavarian Nordic netop har afsluttet.

* Normalt tager det flere år at udvikle og få godkendt en vaccine, men under coronaudbruddet er der kommet meget mere fart på processen, og de hurtigste blev godkendt på omkring et år.

* De hurtige godkendelser skyldes blandt andet, at medicinalselskaber, regeringer og universiteter verden over kastet store beløb og ressourcer i udviklingen af en coronavaccine.

* Derudover har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i situationer som coronaudbruddet mulighed for at give en betinget godkendelse af en vaccinen, inden der kommer data for langtidsvirkningen af vacciner.

* I stedet for at se på data fra forsøg, når de er afsluttet, har medicinalselskaberne mulighed for at sende data løbende til EMA, som også bliver vurderet løbende. Det forkorter ligeledes processen.

Kilder: WHO, The New York Times, Lægemiddelstyrelsen.