Dansk dinosaur-udstilling forlænges

Tyrannosaurus rex skulle egentlig 'hjem' i slutningen af marts - får nu lov til at blive året ud

Foto: Alexander Klug
Foto: Alexander Klug
Følg Samfund

Det var en begejstret museumsdirektør for Statens Naturhistoriske Museum, der i slutningen af 2019 kunne annoncere, at man havde sikret sig muligheden for at udstille en vaskeægte tyrannosaurus rex i et helt år i Danmark startende fra marts måned i 2020.

Dansk museum med kæmpe nyhed: - Det største nogensinde

På trods af den store interesse for at se dinosaurussen, kaldet 'Tristan Otto', har coronapandemien imidlertid forhindret mange i at komme ind og se udstillingen, som stod til at slutte i marts i år.

Men den mulighed er der nu mange, der får igen, idet udstillingen er blevet forlænget til at vare året ud.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Ekstra Bladet besøgte sidste år museet i forbindelse med, at fossilet i samarbejde med eksperter fra Tyskland blev samlet og gjort klar til udstilling. Her ses konservator Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Linda Johansen
Ekstra Bladet besøgte sidste år museet i forbindelse med, at fossilet i samarbejde med eksperter fra Tyskland blev samlet og gjort klar til udstilling. Her ses konservator Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Linda Johansen

Laver Danmarks største 'puslespil': - Det er det ultimative

Flere får chancen
Museet oplyser, at over 100.000 gæster nåede at se udstillingen i perioden fra de fik lov at åbne 19. juni indtil de måtte lukke på grund af nye coronarestriktioner 10. december.

- Vi har fået mange henvendelser fra publikum i hele landet som har spurgt til, hvornår de får mulighed for at opleve de populære dinosaurer. Museet har derfor arbejdet hårdt på at få forlænget udstillingen, så endnu flere kan få chancen for at møde Tristan Otto og de andre fantastiske dinosaurfossiler. Vi derfor utrolig glade for at kunne fortælle, at det er lykkedes at forlænge udstillingen til udgangen af 2021. Så nu får museets gæster endnu mere tid til at opleve 'Dinosaurernes konge', lyder det fra direktør Peter C. Kjærgaard.

Kæmpen kommer endelig til Danmark

T-rex'en Tristan Otto er udlånt fra Berlin, hvor den efter planen skulle være sendt tilbage til i år, men 'ferien' forlænges altså nu året ud.

Ud over at forlænge dinosaurus-udstlinngen, forlænger musset også udstillingen 'Wildlife Photographer of the Year', som er blevet forlænget indtil slutningen af august, oplyser museet.

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.