Dansk ekspert 30 år efter Tjernobyl: Vi forbereder os på en lignende ulykke

Hos Dansk Nukleart Beredskab forbedreder man sig på en ulykke som den i Tjernobyl

Indbyggerne og pårørende i Kiev markerede tirsdag jubilæet for verdens værste atomkatastrofe. (Video: Ritzau)

Selvom det i dag er 30 år siden atomulykken i Tjernobyl skete, har verden bestemt ikke glemt, hvad der skete, da en test på kraftværket gik fuldstændig galt. Ulykken har blandt andet betydet, at vi herhjemme ligesom i mange andre lande er i konstant beredskab.

Selvom Nukleart Beredskab ved Beredskabsstyrelsen ikke går og venter på den næste enorme atomkatastrofe, har man blandt andet lært af Tjernobyl, hvor forfærdelige konsekvenser, de kan have.

- Det er i hvert fald noget, vi forbereder os på. Vi har strålingsovervågning 24 timer i døgnet. Det er noget de fleste lande har forpligtet sig på, siger chef for Nukleart Beredskab, Jeppe Søndergaard Pedersen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Kigger på aktive
Europa er det sted i verden, hvor atomkraftværkerne står tættest, forklarer Jeppe Søndergaard Pedersen. Man kunne måske fristes til at tro, at Barsebäck-værket, som ikke er ryddet op endnu, udgør den største fare, fordi det er så tæt på. Men det er de aktive værker, som udgør den største trusel.

- Vi kigger ikke på Barsebäck. Der er alt det væsentlige materiale fjernet. Det er aktive reaktorer, vi holder øje med. Eksempelvis kernekraftværket ved Göteborg, men der er også to andre i Sverige og reaktorer i Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, siger Jeppe Søndergaard Pedersen.

Hvis uheldet er ude
Danmark var utrolig heldig, da en stor atomsky drev hen over landet i dagene efter Tjernobyl-ulykken. Skyen bar på en masse radioaktivt affald, som vi dog slap for, da det ikke regnende, mens den drev faretruende hen over hovederne på danskerne.

På samme måde skal vi krydse fingre for, at vejrguderne er med os, hvis der sker uheld på værker som eksempelvis det ved Göteborg.

- Sker ulykken, håber vi på det ikke regner, siger Jeppe Søndergaard Pedersen.

Han forklarer, at man eksempelvis nogle steder i Norge stadig må måle stråling i nogle fødevare og i dyrene, før de bliver spist. Nordmændene var nemlig ikke lige så heldig med tørvejr som danskerne, og derfor har natur og planter optaget mængder af radioaktivt affald, som kan hobe sig op.

- Og bare for at sætte det i perspektiv, så er det ikke noget man dør af, men man kan være nødt til at måle og overvåge forureningen. Det vil med al sandsynlighed ikke bliver så alvorligt, at vi ville blive nødt til at evakuere, understreger chefen for Nukleart Beredskab.

(Artiklen fortsætter efter tidslinjen)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ekstra Bladet for 30 år siden
Nyheden om nedsmeltningen i Tjernobyl var naturligvis en ekstraordinært stor nyhed i hele verden. Også på Ekstra Bladet trak den forsiden, og hen over flere sider blev ulykken foldet ud. Specielt frygten for den store atomsky var aktuel.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

 

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere