Man proklamerede, at man ville teste 20 millioner mennesker i USA for coronavirus. Ifølge CNN har man i skrivende stund kun rundet to millioner, og smittetallet bliver ved med at stige.
Lørdag rundede man 500.000 smittede med næsten 19.000 dødsfald til følge.
- Det er grotesk at høre Donald Trump sige, at på grund af deres aggressive bekæmpelse, så går det rigtig godt i USA, siger professor og virolog ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, til Ekstra Bladet.
Fordelingen vender: Flest kvinder smittet med coronavirus
Forventet
Til trods for Trumps groteske ord er det forventet, at situationen i USA er, som den er.
- Det er forventet, som det har udviklet sig i USA, for der er rigtig mange mennesker i landet.
- Når vi har set, hvor alvorligt det er gået med Italien og Spanien, der kom sent i gang med bekæmpelsen af infektionen, kan det ikke overraske så meget, siger Allan Randrup Thomsen.
Krav om attest skal forhindre ny smitte i genåbnet Wuhan
For sent
I modsætning til Danmark, der var tidligt ude med tiltag, har man anderledes set mere til fra sidelinjen i guds eget land.
- Er der nogen, der ikke har været aggressive, så er det jo de fleste amerikanske stater. Så har jeg ikke sagt for meget.
- Problemet er, at de er kommet alt for set i gang, og det er desværre konsekvenserne af det, vi ser nu, lyder vurderingen fra Allan Randrup Thomsen.
Corona-bekymring i butikkerne: Ivan lader både dyr og fyr blive udenfor