Dansk F-16 fly styrtet ned ved Rømø

Et af forsvares militærfly styrtede tirsdag eftermiddag ned vest for Rømø

(Foto: Google)
(Foto: Google)

Ved du noget? Eller har du set noget? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Et dansk F-16 fly er klokken 14.30 styrtet ned vest for Rømø tirsdag eftermiddag.

Det bekræfter chef for Fighter Wing Skrydstrup, Anders Rex, over for Ekstra Bladet.

- Piloten oplevede en ikke-akut-nødssituation, så han havde god tid til at gennemgå tjeklisten for fejl, imens han var i luften. Desværre var den eneste løsning på problemet at lave en kontrolleret udskydning med katapultsæde, siger chef for Fighter Wing Skrydstrup, Anders Rex til Ekstra Bladet.

Piloten skød sig ud af flyet og landede i vandet, hvor han kravlede op i en gummibåd. Han blev efterfølgende hentet af forsvarets redningshelikopter og fløjet til Flyvestation Skrydstrup.

F-16 flyet fortsatte uden pilot og styrtede ned i havet vest for Rømø.

- Flyet er jo ligeglad med om der er en pilot eller ej, så det forsatte og styrtede ned vest for Rømø. Men det vigtigste er, at piloten er i god behold, siger chef for Fighter Wing Skrydstrup, Anders Rex til Ekstra Bladet.

Pilotens familie er orienteret, og han har det efter omstændighederne godt. Han testes lige nu for, om hans rygsøjle har taget skade af, at blive skudt ud med katapultsædet.

Giftige stoffer om bord

Forsvaret er i gang med at bjerge flyet, og det kan tage tid, for der er stoffer om bord, som kan være giftige.

- Der er enkelte stoffer om bord, som man skal passe på blandt andet hydrazin. Men der er ikke skarpladte missiler eller bomber om bord, siger chef for Fighter Wing Skrydstrup, Anders Rex til Ekstra Bladet.

Forsvarets havarikommission skal nu i gang med at undersøge, hvorfor piloten ikke foretog en nødlanding, men i stedet skød sig ud med katapultsædet og lod flyet styrte ned.

- Nødsituationen var af sådan en karakter, at det var farligt at lande, men vi skal ikke gætte for meget, før havarikommissionen har foretaget deres undersøgelse, men det ser ud til at have været et problem med landingsstellet, siger chef for Fighter Wing Skrydstrup, Anders Rex til Ekstra Bladet.

Opdateres...

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
 

1 af 2 (ARKIVFOTO: Martin Lehmann)
2 af 2 (Foto: Google)
83 kommentarer
Vis kommentarer