Dansk F-16 tvunget til jorden

En ellers normal træningsdag fik en dramatisk afslutning for et par af Forsvarets jagerpiloter

Her er mange relevante facts om F-16 flyet. Video: Flyvevåbnet

Et dansk F-16 er netop sikkerhedslandet i Bornholms Lufthavn. Det bekræfter Lars Skjoldan, presserådgiver fra Forsvarskommandoen, over for Ekstra Bladet.

- Afvisningsberedskabet var ude på en træningstur, da det ene fly rammer en fugl på vej hen over Bornholm, oplyser Lars Skjoldan.

- Fuglen forårsagede en sådan skade på flyet, at de bliver nødt til at lave en sikkerhedslanding i Bornholms Lufthavn.

'Afvisningsberedskabet' er to jagerfly, som Forsvaret har til at stå på standby 24 timer i døgnet i tilfælde af, at der pludselig er fremmede fly, der skal - ja - afvises.

Begge piloter slap uskadt fra sammenstødet med fuglen, men det ene fly har fået nogle materielle skader.

- Det hele er foregået helt uden dramatik. Flyet er på jorden, og de venter nu på, at der kommer nogle teknikere, siger Lars Skjoldan.

Thomas Kristensen (tv) og Casper B. Nielsen er sammen med de øvrige piloter i Fighter Wing Skrydstrup klar til at rykke ud med rekord-fart. Foto: Christer Holte Tæt på Her er Danmarks hurtigste politimænd: De rykker ud med 2600 km/t.

 

Skærm

Hent flere
Hent flere