Dansk festival aflyst

Danmarks første indendørs festival bliver alligevel ikke til noget, melder folkene bag

Det skulle ifølge arrangørerne have været verdens første Noisey Festival i København i november.

Men nu melder samme arrangører, at den indendørs festival ikke bliver til noget alligevel.

Det var ellers meningen at Tap1 i den danske hovedstad skulle danne ramme for en to dages festival 2. og 3. november i år med internationale kunstnere som Vic Mensa, Tirzah, Cautious Clay, Hayley Kiyoko som de største navne på spillelisten.

Uforudsete årsager bag aflysning
Normalt slutter festivalsæsonen i august, når sommeren går på hæld, og derfor ville den danske afdeling af mediet Vice, der står bag, skabe en 'festivalfølelse uden for sæsonen'.

Omkring 4300 personer har vist interesse for festivalen på Facebook, men de vågnede fredag op til den kedelige nyhed.

'Grundet uforudsete årsager bliver Noisey Festival i TAP1 2. og 3. november desværre ikke gennemført i 2018. Billetter refunderes via Billetlugen', lyder begrundelsen fra arrangørerne.

De melder videre, at de personer, der allerede har købt billet til Noisey Festival, vil få pengene refunderet af billetudbyderen Billetlugen.dk. 

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra arrangørerne.

Kommer vrede gæster til undsætning med tilbud: Kom gratis til vores festival  

Billet-krigen fortsætter efter aflyst festival: Sådan får du dine penge tilbage

Bror til skandaleramt arrangør: Jeg snakker ikke med min søster længere