Annonce:
Annonce:

Dansk Flygtningehjælp: Helt normalt at udvise syge flygtninge

Det har altid været meget svært at få humanitært ophold i Danmark. Nu er det så bare blevet endnu sværere, vurderer Dansk Flygtningehjælp

Ehsan Nayebi er i dag så svækket, at den lille håndvask på værelse ofte er det tætteste, han kommer på et bad. (Foto: Jonas Olufson)
Ehsan Nayebi er i dag så svækket, at den lille håndvask på værelse ofte er det tætteste, han kommer på et bad. (Foto: Jonas Olufson)
Annonce:
Følg Samfund

Læs hele historien om Ehsan i EKSTRA - og deltag i debatten i kommentarfeltet under artiklen og på Facebook

Selv om sagen om den 31-årige Ehsan Nayebi, der er ramt af muskelsvind og skal udvises, kan virke meget usædvanlig, så er der intet usædvanligt i, at syge flygtninge udvises af Danmark.

Praksis for tildelingen af humanitært ophold i Danmark er nemlig blevet så stram, at så godt som ingen af de i gennemsnit 1000 årlige ansøgere får ophold. I år er der således givet blot 51 førstegangstilladelser frem til 30. september.

Og den stramme praksis har haft nogle alvorlige konsekvenser for dem, der virkelig har brug for hjælp og beskyttelse, lyder vurderingen fra asylchef og jurist i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.

- Hvordan har I oplevet det?

Annonce:

- Den største ændring i disse år er, at Justitsministeriet nu alene skal konstatere, at medicin eller behandling er teoretisk tilgængeligt i et land for at kunne afvise at give humanitært ophold, forklarer Eva Singer til Ekstra Bladet.

- Den stramning af reglerne har haft store konsekvenser – både for dem, der søger om ophold første gang. Men også for udlændinge, der nu får afslag på at få forlænget deres humanitære ophold, alene fordi de rent teoretisk kan få medicinen i deres land. Fx ved at bestille den over Internettet.

Sådan endte Ehsan i Danmark Sådan endte Ehsan i Danmark

Ifølge Eva Singer kan alene et prisfald på medicin føre til en fratagelse af en allerede bevilliget opholdstilladelse:

- Det, som vi nu ser ved de gamle forlængelses sager er, at medicin i hjemlandet i mellemtiden er faldet i pris og derfor er tilgængelig også efter de gamle regler.

- Det kan man jo synes er i orden juridisk set, men det rammer mennesker, som har boet i Danmark i rigtig mange år, og uden at man tager hensyn til den opnåede tilknytning til Danmark, hvilket man ellers gør ved andre forlængelses sager.

Annonce:

Muskelsvindfonden til Mette F: Uforståeligt at udvise syg mand

- Hvad er problemet ved den måde at vurdere sagerne på?

- Problemet er, at myndighederne ikke går ind og vurderer, om patienten overhovedet har råd til at betale for medicinen og behandlingen i sit hjemland. Der vil også ofte kun være et enkelt sted i landet, hvor man kan få behandlingen.

- Og hvis du bor i den anden ende af et land, kan det være umuligt for mange at komme frem og tilbage. Men det tager man ikke længere hensyn til i Danmark.

- Hvad tænker I om, at de her afgørelser alene foregår rent juridisk ved et skrivebord, og uden at ministeriet bruger egne lægelige eksperter til at vurdere fakta i sagen?

- Jeg er jo selv uddannet jurist. Og jeg ville aldrig drømme om, at jeg kunne gå ind og fortolke rent lægefagligt på, hvad en læge har vurderet. Der vil jeg være nødt til at lægge lægens vurderinger til grund for mine beslutninger.

Annonce:

En dødsdom i bagagen

- Så når Justitsministeriet i dag stiller spørgsmålstegn ved lægernes udtalelser i de her sager, burde sagsbehandlerne jo selv have en lægefaglig baggrund for at gøre det. Det er meget vigtigt, mener jeg.

- Vi hører også om sager, hvor juristerne i Justitsministeriet netop sætter lægefagligt spørgsmålstegn ved noget, som lægerne har vurderet. Og fx ringer lægerne op og spørger, om ansøgeren ikke bare kan tage noget andet medicin.

Mette Frederiksens hårde afslag: Udviser syg til sikker dødsdom

- Hvad er jeres anbefalinger i dag på det her område?

- Vi har to forslag i forhold til proceduren. Det ene er, at man fremover bør bruge lægefaglig ekspertise i sine beslutninger. Det andet er, at ministeriet i dag er den eneste myndighed på området, så man ikke kan klage videre.

Annonce:

Ifølge Eva Singer betyder det, at det altid vil være det samme kontor i Justitsministeriet, der vurderer oplysningerne. Men ved at have en klageinstans kan man få hele sin sag vurderet igen - og med friske øjne:

- Her kan vi dog heldigvis se, at der nu er lagt op til, at regeringen vil ændre det og give ankeadgang. Det er rigtig godt, at politikerne nu gør det.

Humanitært ophold er et musehul

Folketinget har besluttet, at humanitært ophold skal være en absolut undtagelse - men at alvorligt syge mennesker samtidig skal have en reel mulighed for at få beskyttelse og ophold i Danmark

De seneste år er praksis på området blevet strammet, så færre end nogensinde før i dag bliver tildelt humanitært ophold.

Frem til 30. september har 51 fået humanitært ophold i 2014 (som 1. gangs søgende). Hele sidste år fik 65 ophold - og der er typisk op mod 1000 ansøgninger om året.

Humanitært ophold er tidsbegrænset og skal derfor løbende søges forlænget.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Reportage: Jonas Olufsen

Læs hele historien om Ehsan i EKSTRA - og deltag i debatten i kommentarfeltet under artiklen og på Facebook

Sidste nyt: Nu bliver sagen genoptaget

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med justitsminister Mette Frederiksen (S) om Ehsans sag og om kritikken af ministeriets nuværende praksis på området. Kort før avisens deadline tirsdag besluttede ministeriet dog ifølge Ehsans advokat at genoptage sagen.

Ministeriet vil nu spørge de afghanske myndigheder – som man ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke tidligere har inddraget i sagen – om mulighederne for, at Ehsan kan få den livsnødvendige behandling i Afghanistan.

Samtidig oplyser ministeriet i en mail, at det er regeringens plan næste forår at fremsætte et lovforslag, så det fremover bliver muligt at anke afgørelser om humanitært ophold til Flygtningenævnet. Selve sagsbehandlingen skal i den forbindelse også flyttes fra Justitsministeriet til Udlændingestyrelsen.

Således skriver ministeriet i sin udtalelse til Ekstra Bladet:

”Betingelserne for at få humanitær opholdstilladelse på grund af sygdom er meget strenge. Men omvendt skal vi hjælpe dem, der er alvorligt syge, og som ikke kan få behandling i deres hjemlande.

Det beror på en konkret vurdering, om en ansøger lider af en så alvorlig sygdom, at der kan gives humanitær opholdstilladelse. Når ministeriet foretager denne vurdering, lægges de lægelige oplysninger uprøvet til grund. Der stilles med andre ord ikke spørgsmål ved den stillede diagnose.

I dag afgøres sager om humanitært ophold i Justitsministeriet, og afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Med det forslag, som regeringen vil fremsætte til februar, indføres der imidlertid en to-instansbehandling, idet sagerne flyttes til Udlændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.”

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: