Dansk forsikringsselskab konkurs: Skaber kæmpe kaos i London

Tusindvis af London-taxachauffører måtte lukke ned for deres arbejde, da dansk forsikringsselskab onsdag gik konkurs

Britiske taxachauffører protesterer i april 2017 mod regeringens offentlig transport-planer. Foto: AP
Britiske taxachauffører protesterer i april 2017 mod regeringens offentlig transport-planer. Foto: AP

8. maj blev det danske forsikringsselskab Alpha Insurance A/S begæret konkurs. Nyheden sendte straks chokbølger til London, hvor flere tusinde taxachauffører havde tegnet forsikring hos netop Alpha Insurance.

Tirsdag aften tikkede en sms ind på chaufførernes telefoner. Meldingen lød, at de med øjeblikkelig virkning ikke længere var forsikrede, mens de var på arbejde. 

Flere af chaufførerne postede sms'en på Twitter samme aften:

Taxachaufførerne blev med det samme nødt til at slukke for taxameteret og lukke døren for kunderne. Det er ulovligt at køre taxa uden en gyldig forsikring, og dermed var det umuligt for chaufførerne at tjene til dagen og vejen.

Ifølge London Taxi Drivers Association (LTDA) er i omegnen af 17.000 London-taxachauffører berørte af konkursen. Medlemmerne at LTDA blev opfordret til hurtigst muligt at finde et nyt selskab at tegne forsikring hos.

- Vi har givet alle vores medlemmer besked for at sikre os, at der ikke er nogen, der utilsigtet kører uden forsikring. Vi støtter alle vores medlemmer, der er blevet påvirket, siger generalsekretær hos LTDA Steve McNamara til engelske The Sun.

'Den værste situation'
Onsdag 9. maj kunne man se lange køer af taxachauffører i Londons gader foran 'London Protector's offices'. De ventede på at kunne købe en ny forsikringspolice, så de kunne komme i gang med at arbejde igen. BBC talte med flere af de frustrerede chauffører.

- Det er en af de værste situationer, de kunne sætte os i. Jeg blev nødt til at stoppe med at arbejde, og nu har jeg mistet to dages penge, sagde taxachaufføren Marci Moroney til BBC.

- Min taxa står parkeret udenfor mit hus, sagde en anden taxachauffør, Abdel Hamid, der havde betalt 3000 engelske pund for en forsikringspolice hos Alpha Insurance for mere end seks måneder siden.

Til BBC fortalte han, at han havde fået at vide, at han ikke ville få refunderet de penge.

Derfor gik vi konkurs
I en pressemeddelelse skriver Finanstilsynet, at kunder hos Alpha Insurance hurtigst muligt skal tegne forsikring hos et andet selskab 'for at få den lovpligtige forsikringsdækning'. 

Man er stadigvæk i gang med at finde ud af, hvad man eksempelvis gør i situationer med arbejdsulykkesforsikringer.

På Alpha Insurances hjemmeside giver firmaet en kort forklaring på, hvorfor de er gået nedenom og hjem. 

- Konkursbehandlingen er en følge af, at Alpha Insurance A/S (nu under konkurs) den 3. marts 2018 besluttede at stoppe al nytegning og fornyelser af forsikringsaftaler som følge af, at selskabets primære genforsikringsselskaber, CBL Insurance Limited trådte i 'interim liquidation' ('betalingsstandsning'). Ved generalforsamlingsbeslutning af den 4. marts 2018 trådte Alpha Insurance A/S (nu under konkurs) i frivillig likvidation.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere