Dansk gigant: Menneskerettigheder er da en god forretning

ETIK: Arla har gjort menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold til en grundsten i firmaet

Det skal være tydeligt for alle i en ansvarlig virksomhed, hvad målet med menneskerettigheder og gode arbejdsforhold er, mener Arla. Foto: PR/Arla
Det skal være tydeligt for alle i en ansvarlig virksomhed, hvad målet med menneskerettigheder og gode arbejdsforhold er, mener Arla. Foto: PR/Arla

Profit? Eller god forretning?

Umiddelbart burde de to begreber være det samme, men som det danske undersøgende medie og researchcenter Danwatch netop har afsløret, er der ikke meget godhed i den forretning, som flere internationale techvirksomheder driver i Malaysia.

Her udnyttes illegale arbejdere groft i jagten på mere profit på de millioner af computerchips, som blandt andet sidder i din mobiltelefon, tablet og computer.

Se også: Der er slavearbejdere i din mobil


Du kan se en reportage fra Malaysia her, hvor de ringe arbejdsforhold bliver afdækket. Video: Danwatch/YouTube

I 100 lande
Men spørger man den danske og internationale mejerigigant Arla, er der masser af god forretning i at gøre menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold til en bærepille.

Selvom - eller netop fordi - firmaet opererer i op mod 100 lande, er der nemlig brug for, at ledelsen hele tiden holder snor i, at der er styr på forholdene overalt. Det gælder ikke mindst i de lande, hvor Arla har en stor produktion.

- I 2011 kom FN jo med nogle principper for, hvordan man som ansvarlig virksomhed skal arbejde i respekt for menneskerettighederne.

- Dem har vi i den grad taget til os og arbejdet struktureret efter, siger Irene Quist Mortensen, der er firmaets senior CSR business partner, til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Forbrugere: Varer skal produceres etisk

En etisk produktion står øverst på listen over de ønsker, som danske forbrugere har til de varer, de køber:

- Vi har nogle ret bevidste forbrugere i Danmark, siger Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver for miljø og transport hos Forbrugerrådet Tænk.

- Vi lavede en undersøgelse for nogle år siden, som viste, at 97 procent af forbrugerne ønsker at have adgang til varer, der er produceret ansvarligt. Vi vil gerne have god samvittighed, når vi handler.

Problemet er bare, at det kan være meget svært at gennemskue, om en vare faktisk er produceret med et ordentligt socialt ansvar.

- Det kan næsten ingen gennemskue, men det burde heller ikke kræve en forskergrad at kunne tjekke de her produkter, mener hun.

Brug for ny lovgivning
Derfor støtter Forbrugerrådet Tænk også et aktuelt forslag om at lave en ny lovgivning, der tvinger virksomhederne til at tage ansvar for produktionen. Også når de får lavet varerne mange tusinde kilometer væk.

- Selvom enhver virksomhed i dag kunne gøre det her frivilligt, er der behov for en bindende lovgivning. Også så man kan tage skridtet videre end i dag og faktisk holde de her virksomheder op på det.

Og Vibeke Myrtue Jensen mener, at det i sidste ende sagtens kan være en god forretning at producere etisk:

- Og uanset hvad skal der være styr på det.

- Forbrugerne gider nemlig ikke være medskyldige i brud på menneskerettighederne, bare fordi de køber en kop kaffe.

Du kan her læse hele kommentaren fra Forbrugerrådet Tænk til forslaget om lovgivning på området.

Tager et ansvar
Også før 2011 var menneskerettigheder en del af den af firmaets såkaldte 'code of conduct', som på dansk har fået navnet 'Vores Ansvar'.

I den kan både chefer og medarbejdere præcist se, hvad rammen for firmaets politik på området er. Men ikke mindst hvordan man i praksis vil tage sit ansvar alvorligt.

- Vi skal jo vide, hvad det er for nogle mulige konsekvenser for menneskerettighederne, det har, at vi går ind på et nyt marked.

- Og vi skal kunne forhindre eller afbøde effekterne af de brud på menneskerettighederne, der kan ske. Og vide, hvordan vi kompenserer og ændrer forholdene, hvis det alligevel sker, forklarer Irene Quist Mortensen.

Socialt ansvar begynder i toppen af et firma og strømmer som vand nedad, mener Irene Quist Mortensen. Foto: PR/Arla
Socialt ansvar begynder i toppen af et firma og strømmer som vand nedad, mener Irene Quist Mortensen. Foto: PR/Arla
 

Lokale chefer er afgørende
De lokale chefer i lande som Nigeria, Bangladesh og Saudi Arabien har ifølge Arla et stort ansvar for, at der skabes en ordentligt kultur i firmaet.

- Vores produktion i Bangladesh er et rigtigt godt eksempel på det arbejde. Der fik vi for et par år siden en ny fabrikschef, som har løftet og professionaliseret vores arbejde derude.

- Han er jo min makker på det her. Så når jeg har været derude, laver vi en rapport og giver den til ham, så han kan se, hvad der skal bringes i orden.

- Det betyder virkelig meget, at vi har nogle chefer, der forstår den her agenda. Det handler om ordentlighed fra start til slut.

På Arlas fabrik i Bangladesh og andre udviklingslande er et godt og sikkerheds arbejdsmiljø et fælles projekt. Foto: PR/Arla
På Arlas fabrik i Bangladesh og andre udviklingslande er et godt og sikkerheds arbejdsmiljø et fælles projekt. Foto: PR/Arla
 

Penge i menneskerettigheder
Og Irene Quist Mortensen køber ikke tesen om, at det er dyrt og kan gøre et firma dårlig til at konkurrere, hvis man ikke går efter de billigst mulige produktionsforhold.

- Vi har da høje ambitioner om vækst, men det kan stadig betale sig at gøre tingene ordentligt. Det tror jeg også på. Man har en forpligtelse til at agere ordentligt.

- Det handler om at beskytte vores brand, og vi sælger jo heller ikke de billigste form for produkter på de internationale markeder.

- Derfor kan Arla heller ikke leve med historier i medierne om alle mulige ting, som går galt. Vi sælger fødevarer, som er tæt på kunderne, og de skal være både sikre og sunde.

- Menneskerettigheder og ordentlige arbejdshold er faktisk som noget, der beskytter vores forretning.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere