Dansk gigant taber milliarder: Coronavirus skaber usikkerhed

Overskuddet er faldet med hele 32 procent til 2,7 milliarder kroner

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Den danske medicinalvirksomhed Lundbeck har haft et faldende salg i 2019, og det er med til at spise af bundlinjen.

Overskuddet er faldet med hele 32 procent til 2,7 milliarder kroner. Det viser seneste årsregnskab fra Lundbeck, der er kendt for at udvikle lægemidler mod hjernesygdomme.

Faldet i indtjeningen skyldes især et fald i omsætningen på seks procent til 17 milliarder kroner.

I indeværende år venter Lundbeck en forbedret omsætning, omend udbruddet af coronavirus i Kina skaber usikkerhed.

- Kina er Lundbecks næststørste marked, og den potentielle påvirkning er svær at kvantificere på nuværende tidspunkt.

- Vores finansielle forventning til 2020 spænder derfor mere bredt end normalt, skriver Lundbeck i sit regnskab.

Mere specifikt er det Lundbecks salg og produktdistribution i Kina, der ventes at blive påvirket af udbruddet af det potentielt dødelige coronavirus.

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere