Dansk gymnasium advarer: Pas på fnat-udbrud

Flere elever på Skive Gymnasium har fået konstateret fnat. Det får nu rektoren til at advare eleverne mod berøring

Arkivfoto: Marius Nyheim
Arkivfoto: Marius Nyheim

Eleverne på Skive Gymnasium har fået sig en noget alternativ advarsel fra stedets leder, rektor Lars Erik Nielsen.

Ifølge Skive Folkeblad har Lars Erik Nielsen nemlig advaret skolens elever om, at to personer på skolen har fået konstateret fnat.

- Der var en, der kom og sagde, at jeg lige skulle vide, at to elever er ramt af sygdommen, og så synes jeg, at alle skal vide det. Vi er på et sted, hvor vi tager på dørhåndtag og krammer hinanden, så det fint, at alle er bevidste om det, siger Lars Erik Nielsen til Skive Folkeblad.

De to elever er under behandling for sygdommen, der skyldes en mide der generer huden.

- Når man er i behandling, smitter sygdommen ikke, men der kan jo gå nogle rundt, der har de samme symptomer med kløe, og for at mindske risikoen for smitte vil vi sætte ekstra spritautomater op, så eleverne kan have så rene hænder som muligt, siger Lars Erik Nielsen.

Efter advarslen er kommet ud, har eleverne ændret adfærd, lyder det fra elevrådsformand, Cecilie Priess.

Hun forklarer til Skive Folkeblad, at eleverne tænker ekstra over, hvordan de opfører sig i skolens sofagrupper og skolens kantine.

Et udbrud af fnat på en hånd. Foto: Colourbox
Et udbrud af fnat på en hånd. Foto: Colourbox
 

60 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere